Leni Riefenstahl
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Berta Helene Amalie Riefenstahl, eller blot Leni Riefenstahl, (22. august 1902 - 8. september 2003) var en tysk skuespillerinde, danserinde, filmfotograf og -instruktør, berømmet for sin æstetiske sans. Hun blev især berømt for sit kontroversielle arbejde som Hitlers chefinstruktør, i hvilken funktion hun bl. a. lavede den meget berømte og imponerende propagandafilm Triumph des Willens. Hendes karriere sluttede brat efter 2. verdenskrig, fordi hendes arbejde for Nazi-Tyskland og hendes nære venskab med Adolf Hitler og Joseph Goebbels var alt for kompromitterende. Hun blev dog ikke kendt skyldig i krigsforbrydelser.
På trods af hendes kontroversielle baggrund beundres hun alligevel for at være en pioner inden for udviklingen af den filmiske æstetik. Selv om propagandaen i hendes film er frastødende, bliver hendes filmkunst alligevel betragtet som enestående, og hun beundres især for den måde, den menneskelige, til tider nøgne krop blev skildret på.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
[redigér] Fra danser til propagandafilminstruktør
Efter at have droppet dansekarrieren pga. et skadet knæ, forsøgte hun sig med stort held som skuespillerinde, hvor hun især i stumfilm blev til noget af en filmstjerne i det meget blomstrende tyske filmmiljø under Weimarrepublikken. I 1932 fik hun chancen for selv at stå bag kameraet, hvor hun i starten kunne udvikle sit talent indenfor fiktionsfilm med filmen Das Blaue Licht. Filmen blev en stor succes og vandt bl. a. sølvmedaljen ved filmfestivalen i Venedig. Hun blev nu fejret nationalt for sin første filmproduktion. Allerede på dette tidspunkt begyndte føreren Adolf Hitler at fatte interesse for den lovende instruktør og hendes åbenlyse talent for filminscenering.
Ved et af nazisterne arrangeret massemøde hørte Leni Riefenstahl i februar 1932 Adolf Hitler holde en af sine folkeforførende taler, og Leni Riefenstahl var med det samme fascineret af den kraft og vilje, han lagde for dagen, nok mest ud fra et kunsterisk synspunkt, for særligt politisk interesseret blev hun aldrig. Det kom til brevveksling mellem de to, og kort tid efter opnåede Leni Riefenstahl sin 13-årige karrieres højdepunkt som rigsfilminstruktør for Nazi-Tyskland.
[redigér] Filmene om de store partisamlinger - Sieg des Glaubens, Triumph des Willens
I august 1933 blev hun tilbudt at lave en propagandafilm om den femte partisamling i Nürnberg. "Der Sieg des Glaubens" (Troens sejr) fik premiere i december 1933, men blev pga. Röhm-putschet pillet af plakaten kort tid efter. Det nu forbudte SA havde nemlig spillet en stor rolle i Riefenstahls første propagandafilm. Filmen var dog ikke så god som hendes senere produktioner, og de nazistiske afdelinger var heller ikke så øvede, som de senere ville blive. Filmen blev til en slags prøveklud for både Riefenstahl og for den nazistiske organisation.
Gennem venskabet med den radikale antisemit Julius Streicher kunne hun i 1934 slippe uden om en gæld, hun havde til en tidligere medproducent af jødisk afstamning.
Hun fik nu også tilbuddet om at lave en film om rigspartiets sjette samling. Denne gang var hun bedre forberedt, og filmen blev et bevis på hendes evner. "Triumph des Willens" (Viljens triumf) er en af de mest veludførte propagandaproduktioner nogensinde. Efter i syv måneder at have klippet og redigeret de hundrede timers råmateriale, hvor hun ofte benyttede helt nye og selvopfundne teknikker, kunne den fire timer lange film i marts 1935 få premiere i Ufa-Palast i Berlin med føreren som tilskuer. Udover en perfektionistisk koreografi af de nazistiske partisoldater får Leni Riefenstahl ved hjælp af filmiske virkemidler føreren til ikke bare at virke fysisk stor, men også til at fylde på en mere subtil og snedig måde. Føreren er overalt uden at trænge sig alt for meget på, og hele tiden omgivet af trofaste, loyale, uniformerede soldater, alle sammen uden nogen form for individualitet, men blot del af en større masse underlagt førerens nådige og alfaderlige beskyttelse og vilje. Selviscenesættelsen af partiet NSDAP bliver i denne film perfekt udført, og publikum begejstres.
[redigér] Filmene om OL i 1936
De olympiske lege i Berlin i 1936 var en fremragende propagandamulighed for det unge Nazi-Tyskland til at promovere sig selv. I disse film skulle Leni Riefenstahl nu prøve en ny form for filmgenre, hvor hun ikke selv kunne instruere aktørerne. Prologen til disse Olympia-film er den berømte indgangsscene med ruinerne af Akropolis i Athen og den efterfølgende overblænding til de antikke græske statuer og deres smukt formede kroppe, som pludselig går over i en statue af en diskoskaster, for til sidst at ende i en levende, nøgen atlet, der udfører atletiske discipliner.
Pga. af hendes succes med Olýmpia-filmene håbede hun nu på at kunne komme til at lave film også i Hollywood. Hun blev da også inviteret derover, men uheldigvis for hende faldt hendes tur til Metro-Goldwyn-Mayer lige præcis sammen med rigskrystalnatten i november 1938. Amerikanerne var rystede over udviklingen i Tyskland, og hun boykottedes herefter af alle indflydelsesrige personer. Hun nåede dog at møde bl. a. Walt Disney og Henry Ford.
[redigér] Efterkrigstid
Efter krigen blev Leni Riefenstahls fortsatte karriere bremset effektivt af hendes arbejde for Nazi-Tyskland. Ingen ville have noget at gøre med hende, og nogle af hendes film blev sågar forbudt i Vesttyskland. Hun måtte opleve den tort at blive stemplet som medløber under afnazificeringsprocessen umiddelbart efter krigen.
Hun formåede efterhånden at genoprette respekten om sin person, især gennem sit arbejde med afrikanske folkeslag, og nogle flotte film om disse gav hende lidt oprejsning.
En af de største og mest spændende filmpersonligheder nogensinde døde i 2003 i en alder af 101 år.
[redigér] Filmografi som instruktør
- Das Blaue Licht (1932)
- Der Sieg des Glaubens (1933)
- Triumph des Willens (1934)
- Tag der Freiheit - Unsere Wehrmacht (1935)
- Olympia (Del 1 kendt som Fest der Völker, Del 2 som Fest der Schönheit, 1938)
- Tiefland (1954)
- Impressionen unter Wasser (2002)
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
