Legering
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Legeringer designes normalt til at have egenskaber som er mere ønskværdige end de grundstoffer, de består af. F.eks. er stål stærkere end jern, og messing er mere holdbart end kobber og pænere at se på end zink.
Eksempler på legeringer:
- Amalgam - legering der indeholder kviksølv.
- Bronze - kobber og tin.
- Duraluminium - aluminium, kobber, magnesium, mangan.
- Easy bend metal - smelter ved 96°C.
- Elektron - guld og sølv.
- Hvidmetal - tin (88%), antimon og kobber.
- Loddetin - tin, bly og mellem 0–4% sølv.
- Messing, tombak - kobber og zink.
- Mu-metal
- Nysølv, alpaka - kobber, nikkel (8–20%) og zink (op til 45%).
- Rustfrit stål - jern med mindst 10,5% krom og ofte molybdæn.
- Skriftmetal - bly, antimon og tin.
- Smykkeguld - guld, sølv og kobber
- Sterlingsølv - sølv (92,5%) og andre metaller, som regel kobber
- Stål - jern med op til 2,1% carbon.
- Woodsmetal - bismuth, tin, bly og cadmium
- Zeolit - vandholdigt aluminiumsilikat
[redigér] Se også
