Lars Barfoed
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Folketingsmedlem Lars Barfoed |
|
Privat: | |
Født: | 4. juli 1957
|
Beskæftigelse: | Cand.jur., Direktør |
Politisk: | |
År som folketingsmedlem: | 1984, 1985 og 2001- |
Parti: | Det Konservative Folkeparti |
Parlamentarisk karriere: | Minister for familie- og forbrugeranliggender 18. februar 2005–14. december 2006 Juridisk sekretær for den konservative folketingsgruppe 1981–82. |
Kreds: | Fredensborgkredsen |
Hjemmeside: | www.larsbarfoed.dk |
Lars Barfoed (født 4. juli 1957) er en dansk politiker som har repræsenteret Det Konservative Folkeparti i Folketinget fra 2001. Minister for familie- og forbrugeranliggender fra 18. februar 2005 til 14. december 2006.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi fra Folketingets hjemmeside
Barfoed, Lars, direktør, 2980 Kokkedal.
Det Konservative Folkeparti - Midlertidigt medlem af Folketinget for Københavns Amtskreds 4.–31. oktober 1984 og 5. november–13. december 1985. Medlem af Folketinget for Frederiksborg Amtskreds fra 20. nov. 2001. Forsat medlem af Folketinget for Nordsjællands Storkreds fra 13. nov 2007.
Født 4. juli 1957 på Frederiksberg, søn af kaptajn Erik Barfoed og kontorassistent Tove Barfoed.
Hendriksholm Skole 1964-73, matematisk-samfundsfaglig student fra Statsgymnasiet Schneekloths Skole 1976. Cand.jur. KU 1981.
Juridisk sekretær for den konservative folketingsgruppe 1981-82, sekretær i Dansk Arbejdsgiverforening 1982-85, direktør i Dansk Organisation af Detailkæder 1985-88, direktør i Butikshandelens Fællesråd 1988-93 og efter fusion direktør (viceadministrerende) i Dansk Handel & Service 1993-94, direktør i Finansrådet 1994-2001.
Medlem af Kommunalbestyrelsen i Rødovre 1978-85.
Bl.a. medlem af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet 1979-80, af Forbrugerklagenævnets forretningsudvalg 1988-94, af bestyrelsen i Eurocommerce 1985-94, af bestyrelsen for Indskydergarantifonden 1994-2001, af bestyrelsen for ICC Danmark 1994-2001 og Executive Committee i The European Banking Federation 1994-2001.
Partiets kandidat i Rødovrekredsen 1983-85, i Ballerupkredsen 1992-94 og i Fredensborgkredsen fra 1999.
Medlem af VL-gruppe 2.
[redigér] Andre oplysninger
Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed har pr. 1. juli 2006 ansat journalist Karen Thisted som særlig rådgiver – også kaldet spindoktor. Hun kommer senest fra en stilling som redaktionschef på Ekstra Bladet og har tidligere været redaktionschef på TV2 Nyhederne. Ministeriets pressefunktion ledes fortsat af pressechef Mette Hovmand. Karen Thisted skal således i samarbejde med pressefunktionen supplere, udbygge og styrke rådgivningen angående presse og medier i forhold til ministeren.
[redigér] Fødevareskandalen
I foråret 2006 blev det afsløret at virksomheden Thulin havde solgt kød der havde overskredet holdbarhedsdatoen og var af ringe kvalitet, og Barfoed blev kritiseret af oppositionen i folketinget for sit ansvar for generel mangelfuld fødevarekontrol. Dansk Folkeparti ville dog ikke stemme for et mistillidsvotum til forbrugerminister Barfoed, idet partiet ønskede at afvente en rapport om sagen fra rigsrevisionen.
I december 2006 stod det klart, at rigsrevisionens rapport rejste alvorlig kritik af ministeren. Det fik 13. december regeringens støtteparti Dansk Folkeparti til ikke længere at støtte ministeren, hvorefter denne har valgt at gå af med virking fra 14. december.
At Dansk Folkeparti valgte at trække sin støtte overraskede Lars Barfoed. I forbindelse med pressemødet sagde han:
Alt, hvad der er gjort på dette område, er sket i samarbejde med Dansk Folkeparti. Det samarbejde vil jeg da gerne takke Dansk Folkeparti for at være med til. Så meget større er min overraskelse over, at Dansk Folkeparti nu stikker halen mellem benene og løber fra det, de selv har været med til at gennemføre. Det, synes jeg, er hyklerisk af Dansk Folkeparti.
Efterfulgte: | Minister for familie- og forbrugeranliggender. | Efterfulgtes af: |
Henriette Kjær 2004–2005 |
Carina Christensen 2006- |
[redigér] Kilder
- Folketinget.dk Dato: 11. juni 2003
- Statsministeriets side om 'Ministrenes økonomiske interesser mv.'