Kvan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kvan (Angelica archangelica) er en to- til flerårig, urteagtig plante med en kraftig, opret vækst. Stænglerne er hårløse, rillede og hule. Bladene sidder spredt, og de er 2-3 dobbelt fjersnitdelte med ægformede småblade. Bladstilkene er runde i tværsnit. Bladranden er groft takket, af og til trefliget, og under- og oversiderne er lysegrønne. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser blomsterne sidde samlet i endestillede, halvkugleformede storskærme. De består af småskærme, som ligeledes er halvrunde. De enkelte blomster er grønne og regelmæssige. Frugterne deles ved modenhed i to fladtrykte og lyst grågule delfrugter.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en kraftig, lodret jordstængel, som bærer tykke siderødder. Alle dele af planten dufter krydret og syrligt, men Strand-Kvan smager i reglen ret bittert, mens Fjeld-Kvan er mere mild og aromatisk. Planten indeholder terpener, kumarin, angelicin, tannin, β-terebangelen (det stof, som giver Kvan dens karakteristiske lugt, og som har sumformlen C₁₀H₁₆) og de organiske syrer metyletyleddikesyre og hydroxymyristinsyre.

Højde x bredde

2,30 x 1 m (230 x 100 cm/år).

Hjemsted

De to underarter, Strand-Kvan (Angelica archangelica ssp. litoralis) og Fjeld-Kvan (Angelica archangelica ssp. archangelica) har forskellige levesteder. Strand-Kvan findes på fugtige strandenge i Norden og på Grønland, mens Fjeld-Kvan kun kendes fra dyrkning. Strand-Kvan vokser i strandsand ved Ebeltoft Færgehavn, hvor den findes sammen med bl.a. Almindelig Cikorie, Almindelig Pastinak, Almindelig Sankthansurt, Sand-Hjælme, Strand-Malurt, Almindelig Tagrør og Vår-Brandbæger.

Underarter

• Strand-Kvan (Angelica archangelica ssp. litoralis) har småsvøbblade, der er omtrent halvt så lange som blomsterstilkene og små frugter med afrundede ribber.
• Fjeld-Kvan (Angelica archangelica ssp. archangelica) har småsvøbblade, der har sammen længde som blomsterstilkene og store frugter med tydelige ribber.

Anvendelse

I Norge, Island, på Færøerne og i Grønland blev plantens C-vitaminindhold brugt til at modvirke skørbug. I middelalderen blev planten anvendt som det måske vigtigste middel mod pest. Roden blev anset for særlig virksom. Kvan nedbryder oxalsyren i rabarber. Diabetikere bør ikke spise planten. Vildtvoksende kvan bør kun indsamles af urtekyndige, da nogle skærmplanter, der ligner den, er giftige. Stænglerne kan blancheres og derefter koges som grønsag, og de kan knuses og koges sammen med frugt til marmelader. Stængler af kvan er gode at kandisere. Kvanfrø bruges som smagsgiver i vermouth, chartreuse og gin. Kvanblade kan tilsættes akvavit til en velsmagende bjesk. Kvan er det karakteristiske smagsstof i Benediktinerlikør.

Skov- og Naturstyrelsen anbefaler at kæmpe-bjørneklo udrydes og erstattes med Fjeld-Kvan - en gammel, nordisk kulturplante med tilsvarende, markant vækst.

Stednavne

Kvan indgår i flere danske stednavne, fx Kvanløse og den formodet degenererede form Vanløse.

[redigér] Eksternt link

• Poul Evald Hansen: Strand-Kvan

Wikimedia Commons har medier relateret til: Kvan

Se opskrift på Kvan-bitter i WikiKogebogen