Krigsbytte
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Krigsbytte er røveri under krig, ofte som en del af soldaternes løn.
Mange danske kulturskatte er i dag opbevaret i Sverige under betegnelsen "krigsbytte", og tilbageføring af Frederik 2.s bordhimmel, Sjællandske Lov, Odense Rette Ordinans, Henrik Harpestrengs lægebog, Margrethe 1.'s brudekjole, Roskildebispernes jordebog med Københavns ældste matrikel, Næstved bys laugsbog og andre kulturskatte har været diskuteret flere gange.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Jyske Lov
Den ældste håndskrevne udgave af Jyske Lov beskrives ofte fejlagtigt som svensk krigsbytte. Ifølge det Kongelige Bibliotek var dette manuskript ejet af biskoppen i Ribe, Christian Muus, i starten af 1700-tallet. Den tidligst kendte beskrivelse af dette manuskript som svensk ejendom stammer fra 1783.[1] [2]
[redigér] Flensborgsamlingen og Nydambåden
Flensborgsamlingen samt Nydambåden kom efter krigen i 1864 til Tyskland. Efter den 1. og 2. verdenskrig søgtes forgæves samlingen med Nydambåden tilbageleveret til Danmark. Idag obevares den største del af Flensborgsamlingen i det arkæologiske museum på Gottorp Slot i Slesvig by. [3]
[redigér] Referencer
- ↑ Det Kongelige Bibliotek: Beskrivelse af håndskriftet Codex Holmiensis 37
- ↑ Det Kongelige Bibliotek: Jyske Lov "vender" tilbage til Danmark fra Sverige
- ↑ Stine Wiell: Flensborgsamlingen 1852-1864 og dens skæbne, Flensborg 1997.