Krakning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Krakning kommer af det engelske ord cracke som beyder at knække. Ordet krakning bruges oftes i sammenhæng med den kemiske verden, hvor man bruger det til at forklare at men knækker de lange alkankæder over i mindre stykker, og ved hjælp fra andre stoffer kan laver dobbeltbindinger.
Krakning foregår på den måde at man varmer væsken med alkankæderne op til omkring de 600°C, for cirka ved den temperatur er varmebevægelserne, så voldsomme at de længste kæder knækker.
Knakning bruges indenfor olieindustrien til at lave de lange alkaner om til mindre alkaner som er mere anvendelige i industrien. Et restprodukt der også bliver lavet af krakning er alkenen Ethen.
