Kongsgård
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En kongsgård er en gård, der har tjent som opholdssted for kongen eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet. Betegnelse stammer fra middelalderen, men kendes i øvrigt helt tilbage til vikingetiden. Mange kongsgårde blev bestyret af kongeligt allierede, en form for embedsmænd, hvoraf mange fungerede som lokale skatteopkrævere. Kongsgårdenes strategiske beliggenhed bevirkede at mange af dem blev befæstet, og gradvist udviklede en del sig til større hovedgårde eller egentlige borge. Gennem senmiddelalderen afløstes mange kongsgårde af nyopførte slotte og borge. Betegnelsen kongsgård kendes i øvrigt også fra de øvrige nordiske lande.
