Kongelunden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kongelunden er en af Amagers 3 skove og nok en af de få skove i Danmark, som officielt er blevet navngivet. ^{[Kilde mangler]} En stor del af Kongelunden er tilplantet med egetræer og over 300 forskellige fuglearter er set i Kongelunden. Skoven er beliggende i den sydlige del af øen for enden af Kongelundsvej nu som en del af både Dragør Kommune og Tårnby Kommune og forvaltes af Jægersborg Statsskovdistrikt.

[redigér] Historie

Kongelundens historie strækker sig tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, hvor Det Kongelige danske Landhusholdningsselskab gik i spidsen for en tilplantning af det sydlige Amager. Den unge skovs anlæggelse begyndte i efteråret 1818 på godt 300 tønder fladt, lavt terræn ved kysten. Den nøje planlægning af skovrejsningen ser man i dag på skovens rektangulære afgrænsning og de vinkelrette stier. Beplantningen skete med henblik på at skabe en forsyningskilde for brændsel og gavntræ, som der dengang var stor mangel på grund af det skovløse Amager (og resten af Danmark i øvrigt). Den oprindelige skov på Amager var nemlig for længst blevet fældet for at skaffe brænde, gavntræ og landsbrugsjord og den resterende skov forsvandt under Svenskekrigene i 1657-60. Præsidenten for det Det Kongelige danske Landhusholdsningsselskab, Jonas Collin, regnes som ophavsmand til Kongelunden, da han i 1818 fik overtalt Store Maglebys beboere til at anlægge skov på deres daværende græsningsareal. Collins Høj og Collins Sten i Kongelunden er således navngivet efter ham.

Frederik 6. støttede op omkring projektet med 16.000 rigsdaler og gav i en resolution af 28. august 1830 og efter anmodning fra præsidenten for Landhusholdningsselskabet, gehejmeråd Jonas Collin, sin tilladelse til Kongelundens navn. I 1830 havde skovrejsningen allerede resulteret i at omkring 800.000 træer, hvilket dog kun var halvdelen af det samlede areal.

I 1989 påbegyndtes en landsdækkende kampagne om at fordoble Danmarks samlede skovareal i løbet af 100 år. Det resulterede i første omgang i en udvidelse af Kongelunden mod syd styret af Miljøministeriet i samarbejde med Dragør kommune. Skovens nordlige del udgjorde indtil 1991 grænsen mellem Dragør Kommune og Tårnby Kommune indtil skovrejsningen fortsattes nord for grænsen. Skovens oprindelige område på omkring 130 ha. skal som følge af udvidelses-projektet gøre Kongelunden tre gange større.

I 1841 blev Europas første vilde fasaneri oprettet i Kongelunden af den kongelige jægermester Løvenskjold efter at være flyttet fra Jægerspris det forrige år. I perioden frem til 1920 havde Det Kongelige Fasaneri stor succes med opdrætningen af fasaner på sydspidsen af øen, hvis antal i perioder kom op på over 1.000 stykker. Kongelunden har årligt forsynet kongehuset og flere store godser med flere hundrede fasaner. Til trods for at fasaneriet blev nedlagt i 1929 er der den dag i dag stadigvæk et stort antal fasaner i området. Endvidere er der egern, rådyr, ræve og mange andre fuglearter.