Kongeloven
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kongeloven, Lex Regia var enevældens retslige grundlag. Den er en lov, som er dateret den 14. november 1665, og den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt (jura majestatis).
Loven affattedes af Kongelig Kammersekretær Peter Schumacher (senere Griffenfeld) i 1665 og den findes delvis inspireret af fiskal Søren Hansen Kornerups forslag til en arvefølgelov. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd, indtil den ved Christian 5.s tronbestigelse i 1670 oplæstes i Statsrådet; den blev først udgivet i trykt form i 1709.
[redigér] Gyldighed
Kongeloven blev i de fleste henseender ophævet ved epilogen til Grundloven af 1849, mens dens arveregler først blev ændret ved Tronfølgeloven af 31. juli 1953.
To paragraffer i loven vurderes at være gældende den dag idag: § 21, der kræver den udøvende magts tilladelse til prinser og prinsessers udrejse og ægteskab, og § 25, der giver dem ret til at undsige sig rettergang og vidnesbyrd ved de almindelige domstole.
[redigér] Se også
[redigér] Relevante Links
- Kongeloven af 1665. Lex Regia.
- Svar på spørgsmål i Folketingets retsudvalg om fortsat gyldighed af dele af Kongeloven og forholdet til tronfølgeloven fra 1953
