Kolding Sygehus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kolding Sygehus, beliggende på Dyrehavegårds jorder i den nordlige del af Kolding, er tegnet af arkitekt Jørgen Bisgaard fra arkitektfirmaet C.F. Møller og påbegyndt i 1968. Det åbnede i 1975, samtidig med at det gamle og nedslidte sygehus i centrum efterhånden blev lukket. Flytningen varede dog frem til 1986.
Der har været sygehus på forskellige lokaliteter i byen siden 1782, både i Hospitalsgade, Helligkorsgade og senest i Sct. Jørgensgade. Den sidstnævnte bygning huser i dag Syddansk Universitet.
Kolding Sygehus indeholder børneafdeling, fødeafdeling, organkirurgisk og ortopædkirurgisk afdelinger samt en stor medicinsk afdeling. I 2003 fusionerede det til Fredericia og Kolding Sygehuse, fra 2008 Sygehus Lillebælt sammen med sygehusene i Middelfart, Vejle og Give. Kolding Sygehus er valgt som akutsygehus i Region Syddanmarks nye sygehusstruktur. En sygehusapoteksafdeling af Sygehusapotek Fredericia og Kolding Sygehuse er beliggende på sygehuset.
I 2008 blev der påbegyndt en omfattende renovering og nybyggeri, som vil gøre sygehuset tre gange større end det nuværende.
Sygehuse i Region Syddanmark | |
---|---|
Apoteket Sygehus Sønderjylland | Fredericia Sygehus | Give Sygehus | Kolding Sygehus | Odense Universitetshospital | Sydvestjysk Sygehus | Sydvestjysk Sygehusapotek | Sygehus Fyn | Sygehus Sønderjylland | Sygehusapotek Fredericia og Kolding Sygehuse | Sygehusapotek Fyn | Vejle Sygehus | Vejle Sygehusapotek |