Kirsebær-Kornel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kirsebær-Kornel er en løvfældende busk eller et lille træ med en bred, flad krone. Buskformen har flere oprette hovedgrene, mens træformen har én gennemgående stamme og udspærrede til overhængende hovedgrene. Barken er først gråbrun med grøn skyggeside, senere bliver den lysebrun med spredte korkporer, og til sidst er den grå og opsprækkende. Knopperne er modsatte, brune, tilliggende og spidse (blomsterknopper dog runde og udspærrede!). Der er stor afstand mellem de enkelte knoppar. Bladene er ægformede med lang spids. Randen er hel, og ribberne er bueformede. Oversiden er skinnende grøn, mens undersiden er blågrøn. Høstfarven er brungul. Blomstringen sker før løvspring, dvs i marts-april. Blomsterne er gule, og de sidder i små skærme på grene, der er mere end fem år gamle. Frugterne ligner tøndeformede kirsebær med samme, røde farve. Frøene modner godt, men de skal ligge i jorden tre vintre, før de kan spire.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af dybtgående hovedrødder og fint forgrenede og højtliggende trævlerødder. Veddet er hårdt og hvidt. De røde frugter er sure, men velegnede til saft og syltning (cocktail-bær).

Størrelse

8 x 5 m (20 x 20 cm/år). Buskformen er dog en del lavere: 4 x 4 m.

Hjemsted

Kirsebær-Kornel danner skovbryn, krat og underskov sammen med f.eks. Almindelig Liguster, Almindelig Syren, Dværg-Mandel, Mispel og Parykbusk på tør, gruset og kalkholdig bund i Balkan-landene.

[redigér] Kilde

• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).