Kirkeugle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kirkeugle (Athene noctua) kan blive cirka 21-23 centimeter fra hoved til hale og er dermed Danmarks mindste ugle - kun på størrelse med en drossel. Den har et vingefang på cirka 50-56 centimeter. Den har ligesom de øvrige ugler et rundt og ret fladt hoved og brede, afrundede vinger. Selve kroppen har også en afrundet form, på grund af dens løse fjerdragt, benene er forholdsvis lange og halen er kort. Kirkeuglens skrig lyder lidt som en kattekilling, der mjaver.

Kirkeuglen sidder om dagen ofte på en hegnspæl, hvorfra den jager gnavere, småfugle, insekter, orme og snegle. Uglen kan "muse" som en tårnfalk og fange insekter i luften.

I naturen yngler kirkeuglen i hule træer, ellers holder den til ved åbent land. Med mennesket er andre tiltrækkende redesteder opstået, som ved gårde og i kirketårne. Efterhånden som kirketårnene i Danmark er blevet lukket til i de senere år, er uglen blevet en meget fåtallig ynglefugl i Danmark. Danmark ligger på nordgrænsen for kirkeuglens udbredelsesområde og den er derfor afhængig af, at have steder hvor den kan søge ly for kulden. Idag findes den kun vest for Storebælt, på Fyn og øerne er den næsten helt forsvundet. Dog er den spottet enkle gange på Sjælland og ca. 2 km udenfor Himmelev, Roskilde, er der et uglepar, som har ynglet fast gennem de seneste 10-11 år. De lever i et stor hult træ, hvilket er idealt for dem. Bestanden tæller kun ca. 100 - 150 par.

Kirkeuglen var Athenes hellige fugl i den græske mytologi.

[redigér] Kilder/Henvisninger

• DOF's beskrivelse af Kirkeuglen.
• Tommy Dybbro og Henning Anthon, Politikens store fuglebog, 1995, side 174.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Kirkeugle