ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Keglebillard - Wikipedia, den frie encyklopædi

Keglebillard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Keglebillard er den traditionelle form for billard i Danmark. Der spilles efter regler, som har en over hundredårig historie, og kun bruges i Danmark

I keglebillard er målet at opnå et forudbestemt antal point i færrest mulige stødserier. Point opnår man enten ved at vælte kegler med de hvide baller (kugler), eller ved at lave rødt, hvilket vil sige, at den røde stødbal rammer begge de hvide baller i stødet. Spilleren må fortsætte, så længe vedkommende opnår point i hvert stød og ikke begår fejl. Der er f.eks. fejl i stødet, hvis den røde stød balvælter kegler eller går i hul.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Billardbord og rekvisitter

Krav til bord og rekvisitter er fastlagt i Den Danske Billard Unions materialereglement Det spilles på borde hvor spillefladen er dobbelt så lang som den er bred og som er forsynet med 6 huller, et i hvert hjørne og et midt på hver af de to langsider.

Billard konkurrencer afvikles normalt på et helmatch billardbord, hvor spillefladen har målene: 2,84m x 1,42m. De mest almindelige billardbolde er imidlertid kleinmatch borde, hvor spillefladen måler 2,10m x 1,05m. Hullerne er 80 mm i diameter. Fra gulvet til overkanten af banden må der være 78-80cm. Bander er 37mm høje og skal overholde specifikke regler med hensyn til elasticitet.

Spillepladen er lavet af skifer, og skal til turneringsbillard have en tykkelse på mindst 38mm. Turneringsborde har indlagt varmelegeme, som sikrer at temperaturen konstant er 20-22° C. På den måde sikres det at klædet er helt tørt, hvilket betyder at ballerne løber hurtigere.

Spillepladen er dækket af klæde, som skal være enten grønt eller blåt. Til turneringsbrug anvendes klæde som er en blanding af uld og nylon. På klædet er fastlimet pletter, som markerer hvor kegler og hvide baller skal placeres. Midt på bordet er der 5 pletter i korsform med 68 mm imellem hver. Desuden er der en fastlimet plet i centrum af bordets to halvdele (udlægsplet).

Der anvendes 3 baller, som er 61,5 mm i diameter og vejer ca. 207 gram. Den ene bal er rød, de andre to er hvide eller gule. Den ene af de hvide baller skal have et farvet mærke. Ballerne er fremstillet af kunstharpiks, som holder sin form i lang tid.

Keglerne er 12 cm højde, og vejer 10-11 gram. Ved bunden er de 14 mm i diameter, ved kroppen 20 mm. Hvor keglerne er bredest, er der således 62 mm mellem hver kegle, så ballerne, der er 61,5 mm, kan netop passere imellem to baller.

Billardkøer fås i varierende materialer, vægt, længde og diameter. Køerne vejer normalt omkring 500 gram, længden er omkring 140 cm og spidsen er 11-11½ mm i diameter. De skal imidlertid altid være udstyret med en lædertip, som er det eneste man må støde til ballerne med. Lædertippen påføres blåkridt før hvert stød, hvilket modvirker at køen glider af, når man støder yderligt på ballen.

Det er tilladt at bruge en såkaldt maskine, som er et lille stativ af træ, som man kan hvile køen på under stødet, hvis det kniber med at nå.

[redigér] Spillet

[redigér] Start af spillet

Startrækkefølgen afgøres ved at spillerne samtidig støder til hver sin bal fra den ene korte bande mod den anden. Den spiller, hvis bal ender nærmest udlægsbanden, må vælge hvem der skal lægge ud. I udlægspositionen står keglerne på pletterne midt på bordet og de hvide baller på udlægspletterne i hver sin bordhalvdel. Stødballen ligger frit inden for bordets første fjerdedel (er i hånden). Spillet startes med udlæg. Der skal i udlæg altid stødes til rød bal mod den hvide bal på modsatte bordhalvdel.

[redigér] Selve spillet

Ideen er, at man støder med sin kø til den røde bal, som efterfølgende skal ramme enten:

  • begge de hvide baller (det kaldes ”rødt”)
  • én af de hvide baller, som efterfølgende skal vælte kegler
  • begge de hvide baller, hvor den ene eller begge vælter kegler

Væltede kegler rejses, når stødet er afsluttet. Hvis en kegle hviler på en bal, regnes den for væltet. Hvis ballen får keglen til at stå skråt, er den derimod ikke væltet. Hvis en kegle ikke kan stå på sin plads, fjernes den og bringes først ind i spillet igen, når det stød, der frigør keglens plads, er afsluttet.

Når en spiller begår fejl eller ikke scorer point, overgår turen til modstanderen. Eventuelle point noteres og lægges til de point, spilleren allerede havde opnået.

Modstanderen er keglerejser og pointtæller, hvis der ikke er en dommer til kampen.

[redigér] Point

Man kan opnå point ved at spille rødt eller vælte kegler:

  • Rødt: 4 point
  • Kegle: 2 point pr. væltet kegle
  • Max. point pr. stød: Rødt og alle kegler væltet: 14 point

[redigér] Fejl

Ved fejl mister man retten til fortsat spil, dvs. at modstanderen overtager bordet, og desuden mister man eventuelle point som er opnået i det pågældende stød. Man beholder eventuelle point fra tidligere stød.

Der er fejl hvis:

  • Rød bal falder i hul. Modstanderen har i næste stød mulighed for at anbringe rød bal som ved udlæg (Rød bal er i hånden).
  • Rød bal vælter kegler. Modstanderen overtager bordet som det ser ud. Dette gælder også ved de efterfølgende fejltyper.
  • 3. gang, der scores rødt uden at der væltes kegler Der må højst scores ”rødt” to gange i træk. Tredje gang må man gerne score ”rødt”, men der skal også væltes kegler. Spilleren, der er ved bordet, har til enhver tid lov til at spørge keglerejseren, om det var første eller anden gang ”rødt”.
  • Der rammes ikke en bande i mindst hvert 2. stød. Spilleren, der er ved bordet, har til enhver tid lov til at spørge keglerejseren, om han/hun i det foregående stød havde bande.
  • Der er sprængt bal, dvs. at en af ballerne ender udenfor det klædebelagte område (typisk på gulvet). Efter sprængt bal startes med et nyt udlæg.
  • Man vælter en af keglerne med køen, hånden etc. mens man støder.
  • Man støder inden alle baller er i ro, og alle kegler er sat på plads
  • Man har ikke mindst en fod på gulvet
  • Man støder til stødballen to gange i samme stød (touché)

[redigér] Andre regler

Rødt alene uden nogle væltede kegler tæller for bande.

Hvis en hvid bal falder i hul, skal den når stødet er afsluttet, anbringes på udlægspletten på den modsatte halvdel af, hvor den anden hvide bal befinder sig.

[redigér] Afslutning af spillet

En kamp spilles til en på forhånd fastsat distance – f. eks. 200 point. I turneringsbillard er distancen op til 800 point.

Hvis den spiller, der startede kampen, opnår sin distance først, har den anden spiller lov til at forsøge at opnå uafgjort ved at lægge ballerne op i ny udlægsposition og spille herfra.

[redigér] Skomager

Skomager eller Skomagerpot ligner på mange måder keglebillard, men spilles i utallige varianter, og der findes intet autoriseret regelsæt.

Skomager spilles på et almindeligt keglebillard. Spillerne skiftes til at støde, og der kan deltage vilkårligt mange. Der tælles ned fra et vedtaget pointtal – f.eks. 60 eller 100. Udlæg er som i keglebillard. Der må ikke stødes direkte.

[redigér] Point

Man kan opnå points på flere måder.

  • Væltede kegler giver 2 point. Væltes kun den midterste kegle giver det 6 point, og væltes alle kegler i et stød giver det 16 point.
  • Både rødt og blegt giver 4 point. Man kan dog ikke få begge dele i et stød.
  • Hvid bal i hul giver 2 point.

[redigér] Skæve

I modsætning til keglebillard kan man i Skomager lave skæve point. Hvis man har lavet fejl tælles alle væltede kegler, rødt/blegt, baller i hul sammen og tillægges modstanderne pointtal.

Fejl optræder i følgende situationer:

  • Hvid bal spillet direkte i keglerne
  • Kegler væltet med rød bal
  • Rød bal i hul
  • Kegler væltet med kø, hånd m.m.
  • Sprængt bal

Hvis den røde bal ikke rammer en af de hvide baller i stødet koster det 6 skæve, foruden de skæve der ellers må opstå.

[redigér] Afslutning

Spillet afsluttes efterhånden som spillerne når ned på 0 point. Når der er 2 spillere tilbage skal man vælte kegler eller modstanderen skal lave skæve for at man kan afslutte.

[redigér] Andre regler

Hvis en hvid bal går i hul eller sprænges lægges den på den hvide plet i den banehalvdel som er modsat den hvor den anden hvide bal ligger.

Hvis rød bal går i hul eller sprænges er den i hånden, som ved udlæg.


[redigér] Billard Jargon

Begreb Beskrivelse
Blegt Når stødballen får de to hvide baller til at carambolere (skomager)
Bro Forhåndens stilling, når den støtter køen under stødet
Carambolage Når baller rammer hinanden
Dessin Måden som et oplæg konkret spilles.
Direkte(direktør) Et stød hvor den røde og en hvid bal ligger således, at den hvide bal kan stødes direkte ind i keglerne uden først at ramme en bande.
Dobbelt spids Et stød hvor rød bal rammer hvid bal, som herefter rammer kortbande, langbande, forbi keglerne til kortbande, langbande og ind i keglerne.
Dybt Når stødballen rammes under centrum
Forbande Et stød hvor den røde bal rammer en bande før den rammer en hvid bal.
Forstød Små stød i luften , inden det egentlige stød.
Højt Når stødballen rammes over centrum
Indgang En stødserie
Kvart Et stød hvor rød bal rammer hvid bal, som herefter rammer langbande, kortbande, langbande og ender i keglerne.
Masséstød Et stød hvor den røde bal stødes omtrent lodret nedad. Den røde bal bliver på den måde et kraftigt underskruet, således at den bevæger sig lidt fremad, og derefter løber hurtigt baglæns.
Medløb Et højt stød, som får stødballen til at løbe bagefter den hvide bal.
Nakkebal Et forbande stød, hvor stødballen spilles næsten vinkelret ind i banden.
Oplæg Ballernes position før et stød.
Salvolinie Imaginær linie parallel med kort bande gennem udlægsplet. Den linie, som stødbal skal stødes bag ved i udlæg.
Skæve Point i stød med fejl (skomager)
Skævt Siderotation opnået ved at støde rød bal i højre eller venstre side
Snitte Når en bal rammes tyndt
Sort oplæg Oplæg hvor begge hvide baller ligger skjult for stødballen bag keglerne
Spids Et stød hvor rød bal rammer hvid bal, som herefter rammer kortbande, langbande og ender i keglerne.
Springbal Et højt stød, som får stødballen til at hoppe
Stopstød Et stød på midten, som får stødballen til at stoppe efter karambolage med hvid bal
Tempo Den kraft som et stød udføres med
Trækstød Et dybt stød, som får stødballen til at løbe baglæns
Tværbal Et stød hvor rød bal rammer en hvid bal, som rammer en bande og går i keglerne.
Tyndt Et stød hvor en bal rammes yderligt af en anden bal
Underhånds Et stød hvor rød bal rammer hvid bal, som rammer bande i en spids vinkel og går i kegler, mens rød bal fortsætter mere eller mindre parallelt med banden.

Effekten af at ramme den røde bal på forskellig vis illustreres her:

1. Masséstød

2. Springbal

3. Medløb

4. Stopstød

5. Trækstød







[redigér] Referencer

Den Danske Billard Unions hjemmeside

Billardskolen

Carsten Hansen: Billard Keglebillard, Carambole m.m.Kbh. 1988, ISDN 87-11-04416-0

organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -