Katynmassakren
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Katynmassakren var en masselikvidering af polske statsborgere begået af sovjetiske styrker under 2. verdenskrig. Det vurderes at der blev dræbt et sted mellem 15.000 og 20.000 mennesker i skoven ved Katyn, som ligger 22 kilometer fra Smolensk, og andre steder i det veslige Sovjet. Af de myrdede var ca. 8.000 officerer i den polske hær, mens resten blev beskyldt for at være f.eks. gendarmer, spioner, landejere, fabriksejere, præster eller advokater. Ved massakren blev store dele af den polske intelligentsia udslettet.
Efter den tyske invasion af Polen den 1. september 1939 fulgte Sovjetunionen hurtigt efter for at sikre sig deres rettigheder i Molotov-Ribbentrop-pagten. Under den sovjetiske invasion blev der taget et sted mellem 250.000 og 450.000 fanger, men hovedparten blev hurtigt løsladt. De resterende blev interneret i krigsfangelejre i det vestlige Sovjet. Den 5. marts 1940 besluttede det sovjetiske politbureau med Stalin i spidsen at 25.700 krigsfanger skulle henrettes. Henrettelserne startede den 4. april og blev gennemført hver nat gennem en periode længere periode. Den første nat førte transporterne 390 personer til henrettelse, men det viste sig at det var svært at nå igennem så mange på en nat så derefter blev kun 250 henrettet hver nat. Henrettelserne foregik meget metodisk. En mand med håndjern på blev ført en i celle, hvorefter han blev skudt i baghovedet. Derefter blev han bragt ud i en ventende lastbil, hvorefter den næste man blev ført en i cellen og proceduren blev gentaget.
De første spor efter massakren blev fundet af polske jernbanearbejdere i 1942. Der var dog ikke før april 1943, hvor den tyske værnemagt fandt en massegrav i skoven ved Katyn at massakren kom frem. Joseph Goebbels så massakren som en mulighed for at skabe splid mellem Sovjetunion, Polen og vestmagterne og bragte derfor beskyldningerne frem i radioen. Samtidigt blev der også nedsat en kommision med repræsentanter fra en række lande der skulle verificerer at det var Sovjet der stod bag massakren. Stalin afviste dog at det var Sovjet der stod bag massakren, og massakren var med til at forholdet mellem Sovjet og den polske regering i eksil i London blev forværret. Efter at tyskerne i september 1943 blev tvunget til at trække sig tilbage fra Katyn satte Sovjet deres egen undersøgelse i gang og den kom frem til det resultat at det var tyskerene der stod bag massakren. Fra allieret side var man klar over at tyskerne havde fundet bevis for at der var foregået en massakren, men for ikke at skade forholdet til Sovjetunionen gjorde man ikke noget ved det, selvom man egentligt troede at det var Sovjet der stod bag.
Efter krigen blev 10 tyske officerer dømt af en sovjetisk domstol for at have stået bag massakren. På trods af at den sovjetiske chefanklager forsøgte på at få taget sagen op ved Nürnbergprocessen, blev der her ikke her retsforfulgt nogen, da man meget naturligt ikke havde nogen tyskere at hænge skyldsspørgsmålet op på. Efter at forholdet mellem USA og Sovjetunionen var kølnet kom en amerikansk kommision i 1951-52 frem til, at det var sovjetiske styrker der stod bag massakren. Først i 1990 indrømmede Mikhail Gorbatjov at det var Sovjetunionen der stod bag massakren.
