J.M.W. Turner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Selvportræt, 1798. Hænger nu i Tate Gallery, London.

Joseph Mallord William Turner (23. april 1775, London, England – 19. december 1851, Chelsea, England) var en engelsk landskabsmaler.

Turner er en af de mest kendte engelske landskabsmalere fra det 19. århundrede og er af eftertiden set som en af grundlæggerne af engelsk akvarel-landskabsmaling. Hele livet var han optaget af sin kunst, og som en af de få malere fra den periode var han anerkendt som en fremragende maler, mens han levede.

[redigér] Liv og karriere

Som 10-årig, i 1785, blev den unge Joseph sendt bort for at bo hos sin onkel på mødrene side, muligvis på grund af sin mors psykiske ustabilitet, der formentlig bundede i Josephs yngre søsters sygdom (hun døde i 1786). Her begyndte han at vise interesse for tegning og maling. Og som 13-årig udstillede han egne tegninger i sin fars barberforretning.

I 1789 i en alder af 14 år blev han optaget som student på "The Royal Academy of Arts", hvor en af hans akvareller året efter blev udvalgt til at blive udstillet.

Fra starten var Turner mest interesseret i arkitektur, men han blev af arkitekten Thomas Hardwick opfordret til at koncentrere sig om maleriet. En af de ting, han blev uddannet i, var topografisk tegning, hvilket senere fik betydning for hans malerier.

Hans første udstilling af et oliemaleri på akademiet skete i 1796. Resten af sit liv udstillede han regelmæssigt her. Hans sidste udstilling på akademiet var så sent som 1850.

I 1799 blev Turner optaget som associeret medlem af akademiet, fuldgyldigt medlem i 1802. Senere var han professor i perspektiv samme sted i perioden 1807 - 1837.

Efter optagelsen som fuldgyldigt medlem af akademiet begyndte Turner at rejse rundt i Europa. Blandt andet til Paris, hvor han i 1802 studerede på Louvre. Han kom også til Venedig der senere skulle vise sig at inspirere ham til nogle af hans bedste værker. Men også det engelske landskab var en vigtig inspirationskilde for ham, specielt i forbindelse med hans akvareller, hvor hans tidligere erfaring med topografisk tegning fik betydning. Efterhånden udviklede Turner sin egen stil, hvor hans studier af havets og himlens påvirkning af motiverne førte til en nærmest impressionistisk stil, hvor han ikke kun malede motivernes faktiske udseende, men lod sine egne romantiske følelser slå igennem i samspillet mellem lys og skygge. Faktisk ses Turners stil i dag som forløberen for impressionismen.

I sine senere år blev Turner noget af en excentriker, der isolerede sig fra omverdenen i måneder ad gangen. Ofte havde han meget svært ved at se sine billeder blive solgt. Det fortælles således, at når han endelig var blevet overtalt til at sælge, var han nedtrykt længe efter.

Efter lang tids sygdom døde han i Chelsea. Han er begravet i St. Paul's Cathedral.

[redigér] Eftertiden

Turner efterlod sig en stor formue, som han håbede ville blive brugt til at støtte andre kunstnere. I sit testamente havde han også bedt om, at der ville blive lavet et museum med hans værker, hvoraf han havde efterladt en betragtelig samling, som han donerede til den britiske nation. Imidlertid opstod der en juridisk tvist efter hans død, hvor hans arvinger satte spørgsmålstegn ved lovligheden af et sådant ønske. Først 20 år efter hans død blev hans værker overdraget til British Museum.

Af sin samtid blev Turner anerkendt som en betydende kunstner, men også eftertiden har anerkendt hans talent, og i dag fremstår Turner som en af Englands mest betydende kunstnere, således blev et af hans værker, "The Fighting Temeraire", i 2005 kåret som Englands "bedste maleri" i en offentlig afstemning organiseret af BBC.