Jørgen Olrik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jørgen Olrik (10. august 1875 – 4. maj 1941) var en dansk kulturhistoriker. Han var søn af kunstneren Henrik Olrik.

Olrik blev 1898 filosofisk kandidat, men var allerede 1893 blevet assistent ved Dansk Folkemuseum og fra 1897 ved Nationalmuseet. I 1920 blev han administrerende inspektør ved Dansk Folkemuseum, der samme år blev en del af Nationalmuseet. Han udgav i 1903 Borgerlige Hjem i Helsingør for 300 Aar siden, i 1909 Drikkehorn og Sølvtøj fra Middelalder og Renaissance, i 1911 Dansk Guldsmedekunst fra Renaissancen til vore Dage : Nogle typiske Arbejder fra Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæumsudstilling 1910 og i 1915 Dansk Sølvarbejder fra Renaissancen til vore Dage. Katalog over den historiske Afdeling af Københavns Guldsmedelavs Jubilæums udstilling 1910.

Ikke mindre betydligt var hans talrige oversættelser: Den ældste danmarkskrønike (Roskildekrøniken) i 1898, Krøniker fra Valdemarstiden i 1900-1901, Valdemar Sejrs sønner og den store ærkebispestrid. Udvalg af kilder til Danmarks historie i aarene 1241-1274 i 1906-1908, Saxos Gesta Danorum (Sakses Danesaga, 1-3, 1908-1911), Christian Falsters Lærdoms Lystgaard eller adskillige Discurser i 1919-1920 og Øm Klosters Krønike i 1932.

Han er begravet på Ordrup Kirkegård.

Stub Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.