Islamofobi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Islamofobi er en neologisme, der refererer til en frygt for - eller had til religionen islam eller muslimer som en religiøs gruppe. Dette er en betegnelse for fanatiske islamkritikere, idet en fobi betegner en irrationel frygt.

Human Rights Watch og Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer fremfører at have dokumenteret en nylig forøgelse i, hvad de beskriver som "islamofobiske" begivenheder og forbrydelser mod muslimer og islamiske organisationer. En række forfattere, journalister og intellektuelle som fx Salman Rushdie har imidlertid kritiseret deres brug af begrebet 'islamofobi' for at være en sammenblanding af tilfælde af stigmatiseringer af muslimer, som der tages afstand fra, og en ellers legitim kritik af islam.^[1].

En karakterisering af 'islamofobiske opfattelser' af dem, som bruger begrebet, går især på at islamofobiske opfattelser har det tilfælles, at de bygger på en mere eller mindre skarp opdeling imellem "os og dem", hvor muslimer og islam ses som fundamentalt adskilt fra vesterlandsk kultur og religion. I dette skal der ofte også indgå en opfattelse og skildring af muslimer som ét homogent kollektiv, og de muslimske lande som én stor politisk enhed. Således kan betegnelsen islamofobi bruges som en anklage om, at "islamofoben" har et unuanceret og generaliserende billede af islam og muslimer.

Der blev i 2005 afholdt en 'Islamophobia' konference i København.

En ”fobi” er en psykisk sygdom, der oftest udmøntes i en sygelig (behandlingskrævende) frygt. Altså en irrationel sindstilstand, der typisk behandles via kognitiv adfærdsterapi og/eller medicinering.

Ved at konstruere politisk kritik af islam og/eller islamisme som en ”fobi” søger nogle politikere, journalister, forskere og debattører (primært under betegnelsen halalhippier: personer der tillader to sæt værdinormer for hhv. muslimer og ikke-muslimer) at fritage sig ansvaret for at skulle forholde sig til, og argumentere imod, islamismen som reel trussel for nogle af de grundlæggende demokratisk rettigheder (herunder ytringsfriheden).

Halalhippierne er imidlertid ikke de eneste, der forsøger at lukke debatter ved at kalde politiske opponenter for psykisk syge. Dansk Folkepartis Mogens Camre har benyttet samme retoriske mekanismer da han i sin tid opfordrede Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid til at søge psykiatrisk behandling.

Begrebskonstruktionen "islamofobi" er således en integreret del af en amputeret debat- og begrebskultur hvor folk, der synes at have svært ved, eller lyst til?!, at argumentere for deres sag, blot skriger psykisk syg efter deres opponent.

Ved at italesætte en begrebskonstruktion "islamofobi", der har hjemme i den ekstremistiske politiske tænkning underbygges en

· degenerering af debatkulturen · stigmatisering/sygeliggørelse af anderledes tænkende folk · udvikling i retning mod øget selvcensur (hvorved vi aldrig kommer i debat med dem der har tendens til at være overdrevent kritiske imod muslimer i al almindelighed).