ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Indikatorværdier (økologi) - Wikipedia, den frie encyklopædi

Indikatorværdier (økologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Indikatorværdier for Knoldet Mjødurt: 755-482 GForklaring:7: Let skygge5: Gennemsnitlige varmeforhold5: Voksesteder fra havnærhed til midten af Europa4: Tørke til let fugtighed8: Kalkbund2: Kvælstoffatig jord
Indikatorværdier for Knoldet Mjødurt: 755-482 G
Forklaring:
7: Let skygge
5: Gennemsnitlige varmeforhold
5: Voksesteder fra havnærhed til midten af Europa
4: Tørke til let fugtighed
8: Kalkbund
2: Kvælstoffatig jord

Den korte betegnelse indikatorværdier dækker over den mere udførlige: økologiske indikatorværdier for planter i Mellemeuropa. Det er en metode til beskrivelse af planters økologiske nicher og botaniske egenskaber, som blev udviklet af den tyske botaniker og økolog Heinz Ellenberg i løbet af 1970'erne. Som navnet siger, var metoden oprindelig målrettet mod mellemeuropæiske forhold, men den er fuldt brugbart også under danske betingelser. Indikatorværdierne blev i første omgang klarlagt gennem en systematisering af data for planters økologiske og botaniske tilpasninger, men de er senere blevet bekræftet ved analyser af jordbundsforhold og klimabetingelser på arternes typiske voksesteder.

[redigér] Oversigt over systemet

Indikatortallene opgøres altid i samme rækkefølge, nemlig lystal (L), temperaturtal (T), kontinentalitetstal (K), fugtighedstal (F), reaktionstal (R) og kvælstoftal (N). Af og til angives værdien med et "x", som betyder, at det pågældende tal er uden betydning for den art, det drejer sig om.

L - Lystal

Lystallet angiver forekomsten i forhold til den relative belysningsstyrke (rl). I den forbindelse er det bestemmende for planterne, hvilken diffus belysning (tåge eller jævnt overskyet himmel) der findes på deres voksested i den periode, hvor de har fuld løvmasse (altså ca. juli-september).

  1. Dybskyggeplante: fra mindre end 1%, forekommer sjældent ved mere end 30% rl
  2. Dybskygge- til skyggeplante: midt mellem 1 og 3
  3. Skyggeplante: for det meste mindre end 5% rl, dog også på lysere steder
  4. Skygge- til halvskyggeplante: mellem 3 og 5
  5. Halvskyggeplante: kun undtagelsesvist i fuld lys, dog oftest ved mere end 10% rl.
  6. Halvskygge- til halvlysplante: mellem 5 og 7, sjælden ved mindre end 20% rl.
  7. Halvlysplante: mest i fuldt lys, men også i skygge 30% rl.
  8. Halvlys-til Fuldlysplante: lysplante, kun undtagelsevis mindre end 40% rl.
  9. Fuldlysplante: kun på fuldt beslyste steder, ikke ved mindre end 50% rl.
T - Temperaturtal
  1. Kuldeviser, kun i polare egne eller de højeste bjerge
  2. Mellem 1 og 3
  3. Kølighedsviser, fortrinsvis lavere in bjergene
  4. Mellem 3 og 5 (bjergplanter)
  5. Gennemsnitsvarmeviser (lavland til bjerge)
  6. Mellem 5 og 7
  7. Varmeviser
  8. Mellem 7 og 9
  9. Ekstrem varmeviser (arter fra østeuropæiske stepper eller Middelhavsområdet)
K - Kontinentalitetstal
  1. Udelukkende kystnære voksesteder
  2. Kystnært præget
  3. Mellem 2 og 4
  4. Halvvejs kystklimapræget
  5. Gennemsnitlig
  6. Halvvejs fastlandspræget
  7. Mellem 6 og 8
  8. Fastlandspræget
  9. Udelukkende fastlandsprægede voksesteder
F - Fugtighedstal
  1. Viser stærk tørke
  2. Mellem 1 og 3
  3. Viser tørke
  4. Mellem 3 og 5
  5. Viser fugtighed, hovedudbredelse på mellemfugtige steder
  6. Mellem 5 og 7
  7. Viser fugtighed, hovedudbredelse på godt gennemfugtede, men ikke våde steder
  8. Mellem 7 og 9
  9. Viser våd bund, hovedudbredelse på gennemvåde (luftfattige steder)
  10. Viser skiftende vandstand, vandplante, dog ofte uden vand over voksestedet
  11. Vandplante, som klarer sig af og til over vandoverfladen, eller svømmeplante 12 Undervandsplante, viser stærkt skiftende vandstand = viser oversvømmelse
R - Reaktionstal

Disse tal er ikke = pH-værdien.

  1. Viser kraftigt syreindhold
  2. Mellem 1 og 3
  3. Viser syreindhold
  4. Mellem 3 og 5
  5. Viser gennemsnitlige forhold, sjælden på stærkt sure eller stærkt basiske steder
  6. Mellem 5 og 7
  7. Viser svagt syreindhold til svagt baseindhold, aldrig på stærkt sure steder
  8. Mellem 7 og 9, dvs. viser for det meste kalkbund
  9. Viser base eller kalk, altid på kalkrige jorde
N - Kvælstoftal
  1. Viser de mest kvælstoffattige steder
  2. Mellem 1 og 3
  3. Oftere på kvælstoffattige end på gennemsnitlige steder
  4. Mellem 3 og 5
  5. Viser gennemsnitligt kvælstofrige steder
  6. Mellem 5 og 7
  7. Viser lidt kvælstofrige steder
  8. Viser meget kvælstofrige steder
  9. Koncentreret på steder, som er overgødsket med kvælstof
Botanik Stub
Denne botanikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
organisation
Andre sprog


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -