Hvid østersøtangloppe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hvid østersøtangloppe

Videnskabelig klassifikation

Rige:	Animalia (Dyr)
Række:	Arthropoda (Leddyr)
Klasse:	Malacostraca (Storkrebs)
Orden:	Amphipoda (Tanglopper)
Familie:	Pontoporeiidae
Slægt:	'Monoporeia'
Art:	''M. affinis''

Videnskabeligt artsnavn

''Monoporeia affinis''
Lindström 1855

Hvid østersøtangloppe (Monoporeia affinis), også betegnet som Pontoporeia affinis (gr: pontos = hav, poreia = at rejse), er en lille, gullig svagt orange bentisk organisme, der er almindelig i Østersøen, og er ca. 1 cm lang som fuldvoksen. Den anses for at være et af Østersøens istidsrelikter fra den sidste istid, der er indvandret fra Ishavet. Som oprindelig ferskvandsart findes den desuden i skandinaviske søer. Den hvide østersøtangloppe lever på bløde bunde, sommetider endog så tæt som 10.000-20.000 individer, men oftest et par hundrede til tusinde individer pr. m2. Tangloppen spiller en vigtigt role for bioturbationen (blanding og iltningen af bundfaldet).

Den hvide østersøtangloppe lever af planteplankton og opløste organiske emner, der synker ned på bunden. Den hvide østersøtangloppe er bytte for østersøtanglusen, havbørsteormen Harmothoe sarsi og torsk.

Efter parring om efteråret og svangerskab vinteren over føder den hvide østersøtangloppe 20-30 stykker afkom én gang i hele den livslænge på 2-4 år.

Den stadig større iltmangel på bunden af Østersøen – specielt i Den Finske Bugt – har på det seneste påvirket forekomsten af den hvide østersøtangloppe, da dens æg og embryo er yderst følsom over for iltmangel. Derfor anvendes den hvide østersøtanglus ofte som indikatorart på Østersøens tilstand.

Den hvide østersøtangloppe er nært beslægtet med en anden bentik tangloppe, Pontoporeia femorata, som adskiller sig fra den hvide østersøtangloppe ved at have lyserøde øjne.

Den hvide østersøtangloppe har tidligere været en istidsrelikt i Furesøen frem til 1954, men ved en undersøgelse i 1999^[1] blev den ikke fundet, hvorfor den anses for uddød i Furesøen.