Hjelm (ø)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hjelm er en lille ubeboet dansk ø i Kattegat ca. 10 km sydøst for Ebeltoft, adskilt fra Djursland ved Hjelm Dyb.
- Areal: 0,62 km².
- Højeste punkt: Kastelsbakke (39 m over havets overflade)
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Øens historie
Hjelm har været beboet siden stenalderen, men øen træder først ind i Danmarkshistorien efter mordet på Erik Klipping i 1286. Øen blev kendt som Marsk Stigs tilflugtssted efter danehoffet i pinsen 1287, hvor han og otte andre dømtes fredløse for mordet.
[redigér] Fredløse og falskmøntnere
De fredløse søgte hjælp hos den norske kong Erik Præstehader, og han leverede tropper og flådestyrker, som plyndrede de danske kystbyer fra 1290, med Hjelm som base. Øen blev befæstet med hele tre borganlæg, Fyrbakken, Kastelbakken og Skådebakken, bygget af træ, så de dannede en trekant på den sydlige del af øens ca. 40 m høje bakke. Borgene var beskyttet af voldgrave og palisader.
Foruden at være base for en flåde, blev Hjelm også brugt til falskmøntneri. De danske mønter havde på den tid kun et sølvindhold på omkring 10 procent - resten var kobber - men på Hjelm slog man mønter i rent kobber. Ved at dyppe mønterne i en ammoniakholdig opløsning (f. eks. med urin), kunne man danne et tyndt skinnende lag på dem, så de lignede sølvmønter. De falske mønter findes i dag på flere museer, blandt andet i Ebeltoft.
Marsk Stig døde i 1293 og den danske kong Erik Menved fik mulighed for at indgå en fredsaftale med Erik Præstehader i 1295. Nordmændene fik lov til at beholde Hjelm og de overlevende fredløse kunne vende hjem, og til gengæld skulle plyndringstogterne og falskmøntneriet indstilles. Aftalen holdt tilsyneladende.
I 1306 følte Erik Menved sig stærk nok til at bryde aftalen og tage øen tilbage. En større styrke blev sendt til øen, og den lille norske garnision kapitulerede efter en kort kamp, hvorefter tropperne fik lov til at sejle hjem til Norge.
[redigér] Bønder og fyrpassere
Derefter forsvinder Hjelm igen ud af storpolitikken. Der drives landbrug på øen, og der bygges et fyr, som passes af fyrmester og fyrassistent.
I begyndelsen af 1900-tallet bor der 10-20 mennesker på Hjelm, men øen affolkes langsomt efter anden verdenskrig. Siden slutningen af 1960'erne, hvor fyret automatiseres, har øen været uden faste beboere. Øen er i dag privat ejendom.
Selv om fyret blev automatisk, skulle det alligevel tilses en gang om måneden, blandt andet i forbindelse med brændstofpåfyldning. Dette blev et problem, da øens anløbsmole skred sammen, så man måtte bruge en ekstra båd for at komme i land. Derfor opstod den tanke, at fyret kunne drives via solenergi. Der blev opført et anlæg for nogle få år siden, og nu er det kun nødvendigt med to årlige besøg.
[redigér] Hjelm i folkevisen
Bygningen af borgene på Hjelm og de plyndringstogter, der udgik fra øen, har sat sig varigt spor i form af en folkevise:
Den bonde han ganger på marken ud
og så han der sit korn:
Hjælp os Gud Fader i Himmerig
og haver nu Hjelm fået Horn
Marsk Stig drog op til sin væne hustru,
og han bygger Hjelm så fast,
han skøtter hverken bøsse eller pil
og heller ikke blidekast
 |
Stub Denne artikel om dansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
 |
[redigér] Ekstern henvisning
