ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Hjørring Bibliotekerne - Wikipedia, den frie encyklopædi

Hjørring Bibliotekerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hjørring Bibliotekerne består af bibliotekerne i Hirtshals, Hjørring, Sindal, Løkken, Vrå samt en bogbus, og udgør biblioteksvæsnet i Hjørring Kommune.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Bibliotekerne

[redigér] Hjørring Bibliotek

Hjørring Bibliotek er hovedbibliotek i den nye Hjørring Kommune, som blev dannet ved kommunalreformen den 1. januar 2007. Biblioteket har siden 1971 haft til huse i Codanhus, som blandt andet også indeholder en stor del af kommunens rådhusfunktioner.

Biblioteket råder over 1800 m2 fordelt på ca. 1000 til publikum og 800 til magasiner, depot og personale. Den 12. april 2008 flytter Hjøring Bibliotek til det nybyggede indkøbscenter Metropol (Hjørring), hvor det kan indtage ca. 5000 m2. I det nye bibliotek bliver der blandt andet også plads til en multisal og en café. Metropolen en tegnet af arkitektfirmaet [schmidthammerlassen]. Indretningen er lagt i hænderne på Bosch & Fjord samt BCI.

Mere om det nye bibliotek i Metropolen kan ses på bibliotekets hjemmeside (se eksterne links nederst), hvor en del billeder af forløbet kan studeres. Desuden er der en artikel i kommunens personaleblad december 2007 her: [1]

Børnebiblioteket er præget af de senere års samarbejde med Frederikshavn Bibliotek om "Børnebiblioteket som eksperimentarium". Projektet har udforsket nye muligheder for formidling af børnebibliotekets tilbud. Se evt. mere på børnebiblioteket som eksperimentarium Børnebiblioteket har deltaget i flere nordiske projekter, blandt andet det nuværende: "At sætte spor" i samarbejde med Stockholms Stadsbibliotek [2], Deichmanske Bibliotek [3] og Frederikshavn Kommunes Biblioteker [4]

Hjørring Bibliotekerne ledes af bibliotekschef Carsten Winther.

[redigér] Hirtshals Bibliotek

Hirtshals Bibliotek er beliggende i en fløj af det tidligere Rådhuskompleks bygget i 1971. Et særkende for biblioteket er de mange turister fra ind- og udland, der benytter dets forskellige muligheder. Det er etrumsbibliotek med magasin i kælderetagen. Biblioteket har det seneste år gennemgået en del ændringer,maling af lokaler, omflytning i børnebiblioteket, instalering af selvbetjeningsautomat mm. Efter planen skal der i 2008 skabes forbedrede adgangsforhold til biblioteket, idet brosten udskiftes med fliser og tunge døre får automatisk åbning.

[redigér] Løkken Bibliotek

Løkken Bibliotek i sommersol
Løkken Bibliotek i sommersol

Lokalbiblioteket i Løkken betjener de ca. 1.700 faste beboere i Løkken by samt en del fra oplandet, men især om sommeren er der mange flere brugere, da byen i flere måneder har en befolkning på over 50.000 sommergæster. Biblioteket ligger centralt i byen i den gamle skole, der i dag kaldes LøkkenStrand og som desuden rummer Løkken Billedsamling, Musikskolen og Løkken Lokalhistoriske Arkiv foruden en række lejemål til mindre virksomheder og private. En lokal arbejdsgruppe arbejder med planer om at udvide indholdet i LøkkenStrand med endnu flere partnere og udfoldelsesmuligheder, og med Biblioteket som en central del af aktiviteterne. Løkken Bibliotek har de seneste år oplevet en markant stigning i benyttelsen, der afspejler sig i udlånstallene. Også i 2007 vil der være en stigning i udlånstallet på ca. 10 %.

[redigér] Sindal Bibliotek

Sindal Kommunes Biblioteker fik heltidsstatus i foråret 1982 efter at kommunalbestyrelsen i efteråret 1981 havde besluttet at ansætte fagudannet personale. Udover hovedbiblioteket i Sindal var der deltidsbetjente afdelinger i Astrup, Hørmested, Lendum, Mosbjerg og Tolne. Filialerne i Hørmested og Tolne blev nedlagt i 1985. Samme år blev der oprettet en ny filial i Lørslev. Sindal bibliotek havde i perioden marts 1982 til august 1991 til huse i en tidligere realskole. I 1991 flyttede biblioteket til et nybygget hus. Biblioteket ligger nu centralt i byen - tæt på indkøbsmuligheder, daginstitutioner og skole. Sindal by har ca. 3000 indbyggere og betjener handelsmæssigt et stort opland. Sindal er kendt for - udover at være "byen i Soldalen" - sine mange springvand, hvoraf et er placeret foran biblioteket. Sindal kommunes Biblioteksvæsen ophørte som selvstændigt biblioteksvæsen med udgangen af 2007. 1.1.2007 blev sammenlægningen mellem de 4 kommuner realiseret. Det medførte en stor udskiftning i bibliotekets personale.

[redigér] Vrå Bibliotek

Vrå Bibliotek ligger i den lille stationsby Vrå, som har ca. 2300 indbyggere. Byen er opstået omkring kirken og jernbanen. Senere flyttede højskolen til byen. Den er i dag samlingspunktet for megen aktivitet i byen.

Biblioteket har igennem en årrække haft en udbytterigt samarbejde med højskolen og andre institutioner og foreninger i byen. Der har været bibliotek i byen i knap 100 år. Den nuværende biblioteksbygning blev tegnet af kgl. bygningsinspektør Leopold Teschl og blev åbnet i 1959.

I 1970 blev Vrå Bibliotek hovedbibliotek i Løkken-Vrå Kommune herunder hørte 6 filialer. Vrå Bibliotek har et årligt udlån på ca. 50.000 materialer. Biblioteket har en læsestue, der ligger adskilt fra det øvrige udlån. Læsestuen er åben fra morgen til lukketid og besøges af mange interesserede avislæsere m.v. Man kan få en kop kaffe og en god snak med de andre avislæsere,

Biblioteket har også funktion af turistinformation til stor glæde for byen og omegnens beboere, der henter brochurer og inspiration til kommende ferier. Desuden kommer der året rundt turister, der gerne vil have information om byen og egnen.

[redigér] Bogbussen

Hjørring Bibliotekernes Bogbus
Hjørring Bibliotekernes Bogbus

Hjørring Bibliotekerne har "Danmarks flotteste bogbus"[Kilde mangler]. Den er bygget i Finland i 1995. Vejer 14 tons, er 12 meter lang, har plads til ca 3500 bøger og er sidst, men ikke mindst, dekoreret af Bente Olesen Nystrøm.
Dekorationen er "Ouroboros", slangen som bider sig selv i halen. Et symbol som forekommer i hele verden, og som symboliserer den oprindelige enhed, udødelighed, evighed og visdom. Det evige kredsløb - opløsning og genforening. Den er også "slangen som omslutter verden", og i den egenskab bugter den sig her rundt om hele verden, som rummes i et bibliotek.
Bussen kører til 16 holdepladser i Hjørring Kommune og besøger ligeledes de daginstitutioner i kommunen, som ikke ligger i umiddelbar nærhed af et bibliotek.

[redigér] Eksterne henvisninger

organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -