Hebriderne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kort, der viser de Indre Hebrider (røde) og de Ydre Hebrider (gule) ved Skotlands nordvest kyst.

Hebriderne er en skotsk øgruppe med 60.000 indb. i Atlanterhavet ud for Skotlands nordvestkyst. De var norske indtil 1266, og indbyggerne talte det nu uddøde vestnordiske sprog norn. På nogle af øerne, bl.a Skye og Lewis, taler en del af befolkningen stadig skotsk gælisk. Nøjagtige tal findes ikke.

Øerne deler sig i de indre og ydre Hebrider. Grænsen går imellem Little og North Minch og en havkanal, den 200 km lange Barrapassage. Øerne beskytter Skotlands kyster og fjorde mod Atlanterhavets storme. Kun ca. 80 ud af 500 øer på tilsammen 7.285 km² er beboede.

Ydre Hebrider - Western Isles er et selvstændigt amt, med øerne Lewis and Harris, Berneray, North Uist, South Uist, Barra og St. Kilda.

Indre Hebrider tilhører 2 forskellige skotske amter på fastlandet. Den nordlige del med Skye, Oronsay, Raasay, Scalpay og flere små øer omkring Skye hører til Highland Council. De sydlige øer, Mull, Coll Islay, Isle of Jura, Slate Islands og Treshnish Islands hører til Council Argyll and Bute.

[redigér] Økonomi

Lokale råstofforekomster af tørv, sand, og andre mineraler udnyttes. Der er kvæg- og fåreavl, og der fremstilles landbrugsprodukter, uldvarer, derunder den kendte Harris Tweed og whisky. Andre erhverv er fiskeri og turisme.

[redigér] Trafik

Fra hovedøerne til fastlandet er der daglig færge- og flyforbindelse. Da bilfærgerne kom i 1964, blev der investeret i trafikstrukturen. På hovedfærdselsårerne kører der linjebusser og i lokaltrafikken minibusser. En del af øerne er forbundet med hinanden med dæmninger eller broer. Isle of Skye har via Skye-Bridge broen direkte forbindelse til fastlandet.