Harald (forhistoriske konger)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er mindst tre Harald'er i den tidlige vikingetid og to til i den sene vikingetid.
- Harald, som vistnok var samkonge med Sigfred og, som var far til Åse og farbror til Hemming i slutningen af 700-årene. Han var nok kun konge i Sydnorge. Måske den samme som Harald_1._Hildetand.
- Harald kaldes i nyere historie Harald Klak. Han var en nevø af den tidligere kong Harald og bror til Anulo. Han blev kåret til samkonge med Reginfred, i 812. De blev fordrevet af Kong Godfreds sønner i 814, og Reginfred blev dræbt i kampene.
Harald søger støtte hos Karl den Stores efterfølger Ludvig den Fromme og går i 815 ind i Jylland med en frankisk hær. Godfredsønnerne trækker sig tilbage til Fyn, og frankerne trækker sig tilbage efter at være blevet angrebet i baglandet.
I 826 lader han sig døbe ved et kirkemøde i Ingelheim, og han tager til Danmark, formentlig til Hedeby, med munkene Ansgar og Aubert. De fordrives dog igen året efter af Horik 1
Han døde i Rüstringen i år 846.
Senere i vikingetiden dukker en landflygtig kong Harald op i Normandiet med 60 skibe. Det er for tidligt til, at det kan være Harald Blåtand, så det er måske den rigtige Harald Klak, som er flygtet, da Gorm kom til magten i Danmark.
- En af Lodbrogsønnerne hed Harald. Han var samkonge med Sigfred, indtil de blev efterfulgt af Helge, der var den sidste konge i dynastiet, der blev væltet af Olav/Ole den Frøkne
