H.C. Andersens træstillads

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Eventyrdigteren H.C. Andersen skriver i sine erindringer om et træstillads i forbindelse med sin tid som spæd. På trods af at beskrivelsen er ganske kort har den påkaldt sig flere biografers opmærksomhed, da historien tilsyneladende ikke passer med andre kilder. Nedenstående historie om træstilladset er ikke overenstemmende med Mit Livs Eventyr, revideret af H. Topsøe-Jensen 1974, side 380.

[redigér] H.C. Andersens beskrivelse

H.C. Andersen skrev i alt tre selvbiografier, og på den første sider havde familiekrøniken en fremtrædende plads. Især en næsten identisk fortalt historie on et "Træ-Stillads". I selvbiografien Mit Livs Eventyr lyder historien:

”1805 levede i Odense i én lille fattig Stue et nygift Par, der holdt uendeligt meget af hinanden, en ung Skomager med sin Kone, han, næppe to og tyve År, et forunderligt begavet Menneske, en ægte poetisk Natur, hun, nogle År ældre, uvidende om Verden og Livet, men fuld af Hjerte. Nylig var Manden blevet "Frimester" og havde selv tømret sammen sit Skomagerværksted og sin Brudeseng; til denne havde han brugt Træ-Stilladset, der kort forinden havde baaret Ligkisten af en nylig afdød Grev Trampe, som laae udstillet på Parade; de sorte Klædes Lister, der endnu sad på Sengestedet, var en Erindring herom, Istedetfor det grevelige Liig, omgivet af Flor og Candelabrer, lå her den anden April 1805 et levende, grædende Barn, det var mig, Hans Christian Andersen".

[redigér] HCA-forskeres vurdering

Fortællingen er af HCA-forskere, som H. Topsøe-Jensen, H.G. Olrik og Elias Bredsdorff bedømt som ren og skær digtning, og lige så utroværdig som digterens samstående beretning om sin ”velstående afdøde slægt”. Også forfatteren Jens Andersen nævner i sin bog fra 2005: ”Andersen - En Biografi” fortællingen om træstilladset som: ”Kun en anekdote”.

Men var beretningen om træstilladset kun ren digt, eller var det en skabelses-beretning?

Allerede som 27-årig skrev H.C. Andersen sin første ”Levnedsbogen”, som af digteren ikke var tænkt udgivet, men blev opdaget af Prof. Brix i den "Abrahamske samling", for derefter at blive udgivet i 1926:

Den 2den og næste bog ”Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung“ udkom i 1847 og den tredje og sidste ”Mit Livs Eventyr” udkom i 1856.

Myte” fra 1987,^[1]

Om end beretningen om træstilladset var næsten identisk i samtlige levnedsbeskrivelser kunne forfatteren Jens Jørgensens i sin bog ”H.C. Andersen – En sand Myte” fra 1987, hvor denne postulerede Elise Ahlefeldt og Kronprins Christian som værende HCA’s sande forældre, dog gøre opmærksom på, at teksten i den oprindelige skrevne tekst i Levnedsbogen fra 1826 havde en lidt anden ordlyd: ”Hvor Liget paraderede rigt, lå året efter (den 2den april) fattig, men levende en nyfødt poet”.

Men nævnte træstillads måtte da, ifølge. Jens Jørgensen, hvis fortællingen skulle stå til troende, nødvendigvis have været til rådighed allerede i året 1804. Og da hverken levnedsbogen eller de to efterfølgende livserindringer indeholdt oplysninger om tid eller sted for fødselen, har det almindeligvis været diverse forskeres opfattelse, at HCA’s beretning kun har tjent det formål, at sløre alt om digterens fødsel. Og ingen Grev Trampe var da heller ikke, indenfor nævnte tidsrum, 1804-1806, afgået ved døden i Odense.

Forfatteren Topsøe-Jensen gav derfor i sin bog om HCA udtryk for, at HCA matte have fået sin viden gennem en annonce i en Avis i Odense, hvor Hattemager Dorch den 17. september 1807 udbød et salg af frynser, ligklæde, og en ligbåre.^[2]

Og en Grev Adam Frederik Trampe, tidligere greve til Løgismose på Vestfyn, og forhenværende kompagnon med Lensgreve Ahlefeldt-Laurvig i driften af Odense Teater, havde da også selv samme år taget sit eget liv. Ganske vist på Sjælland og i kirkebogen i Søllerød Kirke er d.27.juni1807 anført, at ”hr. Greve Adam Trampe på Nærumgaard skudt ned af uheldigt selvskud med Pistol”. Dog ville Søllerød Museum vide, at en kritisabel og uheldig ejendomshandel, var den egentlige årsag til grevens selvmord. Men af teksten i kirkebogen fremgår kun, at greven døde den 27.juni 1807, og intet om en jordfæstelse. Så H. Topsøe-Jensen påstand i sin bog om HCA, at greven blev jordet i Søllerød, hviler her på en potentiel følgeslutning.

Ligeledes skulle navnet ”Grev Trampe”, ifølge Topsøe-Jensen, først senere i 1842 være indført i ”Mit Livs Eventyr”, alene begrundet ved Hans Christians barnlige interesse for en velkendt greves særlige berømmelse som yderligere skulle føre til en fantasifuld fremstilling om ”sorte Klædeslister behængt med Flor og Candelabrer”. Men alle disse specielle adelige effekter, almin-delig kun anvendt ved adelige (kgl) ligfærd, var dog ifølge nævnte annonce faktum til stede i Odense.

En mail af 6.nov.2006 fra Søllerød Museum anfører da også, at det ikke ud fra kirkebogen kan eftervises, at en jordfæstelse har fundet sted i Søllerød, men at det ikke er sædvanligt at kirkebogen ved begravelse andet sted ville blive påført i Søllerød Kirkebog. Men da kirkebøger dengang fungerede som statens forlængede arm, og regelret bevidnede borgeres ind-og udgang, såvel ved død som ved begravelse i kirkesognet, giver den særprægede tekst i Søllerød Kirke-bog netop udtryk for løsning af en prekær situation. Grev Trampe blev derfor efter sædvane kort og godt indført i kirkebogen som afdød person.

Og det er værd, at bemærke, at hverken Søllerød Museum eller H. Topsøe-Jensen her har været opmærksom på den specielle lov vedr. selvmord (afskaffet 1867), som netop ikke tillod "skyldige" selvmordere en begravelse fra kirke eller i indviet jord. Derfor synes muligheden for en alternativ løsning for alle implicerede parter, inklusive præst og degn, alene at havde været, at slægt og gode venner skyndsom har fragtet den afdøde greve hjem til familien på Klingenberg, for her uden ståhej at bringe afdøde Grev Stampe i jorden.

^[3] Som 2-årig har HCA næppe være bekendt med nævnte avisannonce, men træstil-ladset har sikkert som familiekrønike været et oplagt emne i barndoms-hjemmet. At stilladset, som oplyst af historien, skulle være købt og betalt, er nok en sandhed med modifikationer. Mere sandsynligt er det, at Hattemager Dorch, selvsamme hattemager som i 1805 stod fadder ved dåben af HCA, i forbindelse med prominente velgørere, velvilligt har bistået med at stille resterne af stilladset til familiens rådighed.

Vel har H.C. Andersen med omtanke forsøgt at pynte på familiekrøniken. Men når digteren i sin oprindelige ”Levnedsbog” fra 1832 flyttede træstilladset et helt år frem, for sluttelig i sine livserindringer at skrive: ”Istedet for det grevelige Liig, omgivet af Flor og Candelabrer, lå her, den anden April 1805 et levende, grædende Barn, det var mig Hans Christian Andersen”, synes hensynet til en god historie, at være bevidst supponeret af en total formørkelse af digterens første 2-3-årige leveår, den tidligste barndom.

Om tidspunktet for familiens indflytning i barndomshjemmet på adressen Klingenberg 646, nu Munkemøllestræde i Odense, har været digteren bekendt, må stå hen i det uvisse. Men historien om ”Træ-Stilladset”, fastholdt af HCA næsten som en skabelsesberetning, kunne tyde på, at skomagerfamilien, med den ”fattige men levende en nyfødt Poet”, først i året 1807 har været samlet på nævnte adresse. I den ”lille fattige stue”. Med tilhørende køkken.

[redigér] Henvisning