Hørsholm Midtpunkt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hørsholm Midtpunkt er et indkøbscenter i den nordsjællandske by Hørsholm, ca. 25 km nord for København. Centret er det næststørste i denne landsdel- kun overgået af Lyngby Storcenter. Centret har 65 overdækkede butikker og spisesteder i to plan og er beliggende som et naturligt midtpunkt i Hørsholm Bymidte for enden af byens gågade. Der er et parkeringshus i fire dæk og parkeringskælder. Der er busforbindelser til centret fra Kokkedal Station. Hørsholm Midtpunkt og gågaden har sammenlagt 112 butikker og ca. 950 p-pladser (gratis parkering i 3 timer).
Hørsholm Midtpunkt åbnede i 1972 og var da et af Danmarks første overdækkede indkøbscentre. Hørsholm Midtpunkt fik en gennemgribende renovering i 1996, et nyt parkeringshus blev tilføjet og et nyt butiksareal på 1. sal med spisesteder, grønttorv og butiksarkade med ovenlyspyramider blev indviet.
I daglig tale og blandt lokalbefolkningen kaldes centret slet og ret 'Midtpunkt'.
[redigér] Eksterne henvisninger