Foreningen af Kristne Friskoler
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Foreningen af Kristne Friskoler er en forening for kristne friskoler (private grundskoler).
Foreningen af Kristne Friskoler blev stiftet i 1971 under navnet "Landsforeningen til oprettelse af kristne friskoler m.v". I 1993 blev foreningens navn ændret til ”Foreningen af Kristne Friskoler". I 1994 blev det besluttet at dele arbejdet op i to foreninger, der tog sig af hver sin side af arbejdet. Foreningen af Kristne Friskoler/Pædagogisk Forening, der skulle tage sig af den pædagogiske side, kurser, udgivelser mv., og Foreningen af Kristne Friskoler/Skoleforeningen der skulle være friskolernes kontakt til myndighederne og håndtere den politiske side af skolearbejdet. Siden 2001 har de to foreninger arbejdet selvstændigt, men i tæt kontakt med hinanden.
Pædagogisk Forening - Foreningen af Kristne Friskoler har 36 medlemsskoler, heraf 6 efterskoler og 1 gymnasium. Foreningen af Kristne Friskoler - Skoleforeningen har tilsluttet 36 grundskoler med ca. 5.600 elever og over 700 ansatte.
Kristne friskoler er medlem af Frie Grundskolers Fællesråd.