Flødstrup
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Flødstrup er en landsby beliggende på Fyn cirka 2 km nord for Ullerslev og 8 km syd for Kerteminde.
Amtsvejen Kertemindevej går igennem byen. Der er busforbindelser i lokalområdet samt mod Nyborg, Kerteminde og Odense.
Flødstrup havde i mange år et forretningsliv med både brugs, købmand og slagter, men med tiden er disse butikker lukket. Fra 1964-2002 var der en maskinstation i byen, der stadig har gårde, men få fuldtidslandmænd. I byen er der en kirke med dertilhørende præstegård.