ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Fight Club (roman) - Wikipedia, den frie encyklopædi

Fight Club (roman)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel omhandler Chuck Palahniuks roman. Opslagsordet har også anden betydning, se Fight Club.


Fight Club er en roman af den amerikanske forfatter Chuck Palahniuk. Den blev udgivet i 1996. I 1999 blev den filmatiseret af David Fincher.

[redigér] Handling

Denne labyrint-agtige spændingsroman tager sit handlingsmæssige udgangspunkt i afslutningsscenen. Tyler Durden skubber et pistolløb ind mellem tænderne på fortælleren og fortæller ham, at de vil blive legender. De vil aldrig blive gamle. Fortællerens mange tanker flyver gennem hans hoved, kapitlet afsluttes og vi er pludselig flere måneder tilbage i tiden.

Hovedpersonen og fortælleren i Fight Club er en unavngivet ung mand. Han har alt; velpudsede møbler fra IKEA, krydderier, Alle-bestikket, et velbetalt kontorjob og Calvin Klein-skjorter. Denne navneløse fortæller finder ud af, at alt i vores verden er gjort før, og at den verden hans generation er i færd med at overtage, er besudlet af ekstrem forurening og hensynsløshed. Derfor kommer han til at lide af en personlighedskrise, der medfører søvnløshed. Denne søvnløshed, opdager han, hverken kan lindres af psykologhjælp eller medicin. Dét der skal til, er at slå på andre mænd. Derfor stifter han en kampklub for mænd, der har brug for at bekræfte deres eksistens ved at slås. Sammen med sin makker Tyler Durden laver de syv regler, som deltagerne af kampklubben skal overholde. Blandt andet må man ikke tale om kampklubben, man skal stoppe kampen, hvis der bliver råbt stop og hvis det er ens første aften i kampklubben, skal man slås.

Fortælleren og Tyler finder hurtigt ud af, at de ikke er alene. Mænd fra hele USA tager imod kampklubben med kyshånd, og der bliver stiftet nye afdelinger landet over. Alle disse mænd føler det samme som de to hovedpersoner. Tomhed og frustration over den verden, de er nødt til at leve i. Kampklub-deltagerne ender som en hær, som Tyler og fortælleren har i deres hule hånd. Denne "hær" bruger de til at udføre en række terrorangreb uden humanitære tab, som har til formål at åbne øjnene for resten af verden. De vil have hele verdens forbrugere til at indse verdens indholdsløse tomhed...

[redigér] Fortolkning:

Romanens hovedbudskab er at vores forbruger-kultur har taget overhånd. Vi, forbrugerne, har tendens til at være nonchalante overfor udviklingen og underminerer den blot. Nogen bør tage aktion. Noget bør ske. Revolution er bedre end at overgive sig og passivt lade verden besudle.

Temaet ligner til forveksling temaet fra de postmoderne filmklassikere. "En rigmand lever et mageligt, men indholdstomt, liv. Han kastes pludselig ud i en masse ubehagelige situationer, men finder på den måde gnisten i livet".

For at forstå Fight Club til fulde - er et kendskab til Freud en nødvendighed. På den måde bliver romanens budskab flyttet fra det ovenstående, og bliver istedet til en persons indre kamp med sig - en kamp mellem et superego, som lever en perfekt Ikeakatelogstilværelse, og et id som på den menneskelige glidebane, lader sig styre af sine lyster. Romanens hovedbudskab bliver at understrege den fundamentale vigtighed af netop denne kamp - kampen mellem det overkontrollable og det ukontrollable - som i sidste ende vil føre til forståelse, erkendelse og det sande ego.

organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -