Fattigdomsgrænse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En fattigdomsgrænse er en grænse, der angiver den mindste indkomst som det er muligt at leve af uden at leve i fattigdom.
Der skelnes mellem begreberne absolut fattigdom og relativ fattigdom. Absolut fattigdom defineres som en indkomst så lav, at selv de mest basale menneskelige eksistensbehov ikke kan dækkes. Dvs. at helt grundlæggende behov for husly, rent vand og føde ikke kan opfyldes.
Relativ fattigdom er et variabelt begreb, der ændrer sig alt efter hvor i verden man befinder sig. Relativ fattigdom refererer både til forskellen i velstand mellem ilande og ulande og til forskelle mellem samfundsgrupper inden for de enkelte lande.
[redigér] Generel fattigdomsgrænse
For at kunne operere med et entydigt fattigdomsbegreb, har Verdensbanken defineret en generel fattigdomsgrænse på 1 US dollar pr. dag (helt præcist $1,08) for lande med meget lave indkomster, og 2,15 US$ for lande med en middel indkomst. Man regner med, at der i 2001 var 1,1 milliard mennesker, der levede for mindre end $1 om dagen, og 2,7 milliarder der levede for mindre end $2. Verdensbankens fattigdomsgrænser er universel, og kan i princippet bruges på alle personer i alle lande. Et potentielt problem kunne være, at antallet af fattige med en dollargrænse vil variere med vekselkurserne. For at undgå dette problem bruger Verdensbanken købekraftsparitet til at sammenligne mellem lande. Konkret justerer Verdensbanken de nationale fattigdomsgrænser til globalt sammenlignelige dollars ved hjælp af de såkaldte Penn Worl Tables fra 1993. [1] Man bør derfor forstå "1 dollar om dagen" som "den varemængde man kan købe i USA for en dollar". Når Verdensbanken - og lokale statistikkontorer - måler det, foregår det ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, hvor folk skal angive deres forbrug, som så omregnes til penge. På den måde tæller madvarer, man selv fremstiller og spiser med.
'En dollar om dagen'-grænsen bruges i hele verden, og derfor er der ikke nogen fattige efter den målestok i EU.
I EU opererer man med en definition der siger, at man er fattig, hvis man tjener mindre end 60% af den gennemsnitlige landsindkomst. Men der er mere tale om en definition af ulighed, frem for egentlig fattigdom. I Danmark er der ikke nogen fast fattigdomsgrænse, selv om flere partier har ytret ønske om en sådan.
Det er meget svært at definere en egentlig fattigdomsgrænse i et land som Danmark. Der er ikke mange mennesker der decideret kæmper for overlevelse. Der er en anselig del af den danske befolkning, der er hægtet af ’forbrugsfesten’, og ikke har adgang til de goder, den bedre stillede del af befolkningen har, men om man kan kalde dem fattige er et definitionsspørgsmål. Der er i hvert fald tale om relativ fattigdom.
Af samme grund har FN's udviklingsprogram, UNDP, nedsat en tænketank, der skal revurdere såvel fattigdomsgrænsen som definition på fattigdom. Tænketanken IPC (International Poverty Centre), får til opgave at opsætte nogle nye parametre for hvornår man er fattig. Det handler nemlig ikke kun om hvor mange penge man har til rådighed, men også om adgang til sundhedsydelser, uddannelse, sociale ydelser, basal infrastruktur og sårbarhed i forhold til økonomiske kriser og social udstødelse.
[redigér] Eksterne henvisninger
- ’Fattigdomsudregner’ definer selv en fattigdomsgrænse, og se hvor mange der lever under den.
- Udviklingstal.dk (udarbejdet af DANIDA). PDF-filen viser udbredelsen af fattigdom i alle lande. (2003 tal)
- What is poverty? Verdensbankens definition på fattigdom.
- kilde: Verdensbankens side om fattigdom
- kilde: Destination-kenya, leksikonartikel
- Fattigdom Artikel på Dansk Folkemindesamlings site om dagliglivets kultur
[redigér] Noter
- ↑ Chen, Shaohua and Martin Ravallion: Absolute Poverty Measures for the Developing World, 1981-2004, Development Research Group, World Bank, WPS4211, s 6
