Fagligt Fælles Forbund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fagligt Fælles Forbund (3F) er et fagforbund stiftet d 1. januar 2005 ved en fusion af Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund

Fagligt Fælles Forbund er Danmarks største fagforbund.

1. juli 2006 blev Restaurations Branchens Forbund (RBF) sammenlagt med 3F.

Indholdsfortegnelse

1 3F
2 Ledelse
3 Brancher
4 SID - Specialarbejderforbundet i Danmark
5 Kvindeligt Arbejderforbund
6 RBF
7 Eksterne henvisninger

[redigér] 3F

Fagligt Fælles Forbund har i 2008 ca. 356.000 medlemmer, og er derfor Danmarks største fagforbund.

3F har 78 lokale afdelinger fordelt over hele landet.

3F varetager medlemmernes interesser på arbejdsmarkedet. 3F forhandler overenskomster, fører faglige sager og giver råd og vejledning

3F hjælper, hvis en arbejdsgiver overtræder de love, regler, overenskomster og aftaler, der gælder på arbejdsmarkedet.

Medlemmer kan få bistand i konfliktsituationer, og hvis de bliver ledige kan de få dagpenge via 3F`s a-kasse 3FA.

3F arbejder for et sundt arbejdsmiljø og hjælper medlemmerne med arbejdsskader og nedslidning.

3F har desuden en lang række tilbud til medlemmerne, herunder kurser, forsikringer og rabatordninger.

Cirka 10 procent af medlemmerne i 3F har en anden etnisk herkomst end dansk. De fire største grupper med indvandrerbaggrund er fra Tyrkiet, Bosnien-Herzegovina, Asien (Pakistan, Bangladesh og Indien) og Øvrige Sydøstasien (Sri Lanka, Vietnam, Malaysia og Indonesien).

[redigér] Ledelse

Forbundsformand er Poul Erik Skov Christensen
Næstformand er Jane Korczak og Steen Andersen.
Hovedkasserer er Ulla Sørensen.
Forbundssekretær er Per Christensen.

[redigér] Brancher

Medlemmerne er organiseret i seks hovedområder:

Industri, Transport, Det Offentlige, Byggebranchen, Det Grønne Område og Service, hotel & restauration.

Industrigruppen
- Medlemmerne i 3F´s Industrigruppe arbejder på industrivirksomheder inden for jern, metal, proces, energi, plast, beklædning og tekstil, fiskefabrikker, elektronik og emballage.
- Medlemmerne arbejder også med kuffertekspedition i lufthavne, som ølkuske, som porcelænsmalere samt postarbejdere og postbude.
- Formand for Industrigruppen er Børge Frederiksen.

Transportgruppen
- Medlemmerne i 3F´s Transportgruppe arbejder blandt andet som chauffører, renovationsarbejdere, kranførere, lagerarbejdere, reddere, havnearbejdere, fiskere, sømænd, bude og ansatte på vaskerier.
- Formand for Transportgruppen er Jan Villadsen.

Den Offentlige Gruppe
- Medlemmerne i 3F`s Offentlige Gruppe arbejder enten i stat, amter eller kommuner. De kan blandt andet være ansat som omsorgsmedhjælpere, rengøringsassistenter, serviceassistenter, kirkegårdsansatte, forsvarsarbejdere, pedeller, pedelmedhjælpere og specialarbejdere.
- Formand for Den Offentlige Gruppe er Ellen Lykkegård.

Byggegruppen
- Medlemmerne i 3F`s Byggegruppe arbejder blandt andet som jord- og betonarbejdere, anlægs- og bygningsstruktører, murere, murerarbejdsmænd, tagdækkere, brolæggere, stukkatører, stenhuggere, isoleringsarbejdere, asfaltarbejdere og industrilakerere.
- Formand for Byggegruppen er John Larsen.

Den Grønne Gruppe
- Medlemmerne i 3F`s Grønne Gruppe arbejder på gartnerier, planteskoler, i skovene, på mejerier, på minkfodercentraler, inden for fiskeopdræt mv. De arbejder blandt andet som dyrepassere, gartnere, jordbrugsassistenter, skovarbejdere og mejeriarbejdere.
- Formand for Den Grønne Gruppe er Arne Grevsen.

Service, hotel & restauration
- Medlemmerne i 3F Privat Service, Hotel & Restauration arbejder inden for hotel og restaurationsbranchen som kokke, tjenere, smørrebrødsjomfruer, receptionister, opvaskere og stuepiger og inden for rengøringsbranchen som rengøringsassistenter og serviceassistenter.
- Formand for Service, hotel & restauration er Tina Møller Madsen

[redigér] SID - Specialarbejderforbundet i Danmark

Dansk Arbejdsmandsforbund (forkortet DAF) blev stiftet i 1897. I 1959 blev det omdøbt til Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder-Forbund (forkortet DASF), og i 1974 blev navnet Specialarbejderforbundet i Danmark, SiD.

Den første strejke

Kimen til Dansk Arbejdsmands Forbund blev lagt 24 år tidligere, da den første fagforening for arbejdsmænd i København blev stiftet i 1873.

Arbejdsmændenes Fagforening i København kæmpede for bedre løn- og arbejdsforhold for arbejdsmændene. Et af midlerne i denne kamp var strejke.

Den første kendte strejke blandt arbejdsmænd skete dog allerede to år før, fagforeningen blev organiseret. I november 1871 nedlagde jord og betonarbejderne arbejdet på Kø-benhavns volde, fordi der blev skåret i daglønnen og hvilepauserne på deres tolv timers arbejdsdag.

Strejken rykkede dengang ikke ved så meget, fordi mange arbejdsløse stod klar til at overtage arbejdet. Men et modspil til arbejdsgiverne var skabt.

Michael Christian Lyngsie

Op igennem 1870'erne og 80'erne kom flere fagforeninger til både i byerne og i provinsen. Men tanken om at organisere sig havde svært ved at trænge igennem hos arbejdsmændene, og fagforeninger blev stiftet og opløst.

Michael Christian Lyngsie, der tidligere blev formand for Dansk Arbejdsmands Forbund, blev dog ved med at overbevise arbejdsmændene om, at de kunne få bedre løn- og arbejdsforhold ved at stå sammen. I en alder af 27 år blev han formand for Arbejdsmændenes Forbund i København i 1891, der var en af mange små fagforeninger.

Arbejderkampen havde en stor plads i hans hjerte, og som ivrig fortaler for arbejderrettigheder samlede han arbejdsmændene til offentlige møder. Han arrangerede samtidig strejker for bedre løn- og arbejdsforhold.

Fagforening en realitet

Kampen for bedre vilkår blev også ført i partiavisen, SocialDemokraten (senere Aktuelt), som skildrede de hårde arbejdsvilkår for arbejderne og opfordrede dem til at slutte sig sammen. Efter flere års hårdt arbejde blev Dansk Arbejdsmands Forbund med 14.000 medlemmer i 1897 en realitet med Michael Christian Lyngsie ved roret.

Forbundet vokser

I april 1900 holdt det tre år gamle forbund kongres. Her kunne formanden meddele forsamlingen, at forbundet bestod af 26.500 medlemmer, havde opnået 192 gennemgående lønforhøjelser og arbejdstidsforkortelser.

I 1974 kom det oprindelige Dansk Arbejdsmands Forbund til at hedde Specialarbejderforbundet, SiD. Forbundet har organiseret primært ufaglærte inden for industri, bygge og anlæg, transport og service samt gartneri, land- og skovbrug.

3F opstod

I 2005 bragte formanden Poul Erik Skov Christensen knap 313.000 medlemmer med over i Fagligt Fælles Forbund, 3F, da Kvindeligt Arbejderforbund fusionerede med SiD. I dag er Poul Erik Skov Christensen formand for de knap 375.000 3F'ere.

[redigér] Kvindeligt Arbejderforbund

Kvindeligt Arbejderforbund, KAD, blev stiftet i 1901, da en gruppe ufaglærte kvinder fra forskellige kvindefagforeninger rundt omkring i landet gik sammen.

Kvindeligt Arbejderforbund var kvindernes modsvar til Dansk Arbejdsmands Forbund, stiftet fire år forinden i 1897, som senere blev Specialarbejderforbundet, SiD, og havde forment kvinderne adgang.

Forening for Vadsk og Rengøring

Forud for kvindernes fælles forbund var gået 16 års organisationsarbejde. Det begyndte med en lille annonce i dagbladet Social-Demokraten (senere Aktuelt). Heri blev landets vaske- og rengøringskoner indbudt til fagligt møde om deres urimelige arbejdsvilkår og ringe løn. Ufaglærte kvinder tjente i 1887 fem kroner for 60 timers fabriksarbejde.

På mødet blev Foreningen for Vadsk og Rengøring dannet. Denne fagforening blev året efter i 1886 delt i to. Den ene fagforening bibeholdte det oprindelige navn, mens den anden fagforening tog navnet Det Kvindelige Arbejderforbund. Årsagen til splittelse er uvis, men i 1889 ophørte Foreningen for Vadsk og Rengøring, og Det Kvindelige Arbejderforbund fortsatte som landets eneste kvindefagforening.

100 kroner til kvinderne

Kvindefagforeningen havde trange kår. Da Olivia Nielsen, Kvindeligt Arbejderforbunds stifter, blev valgt som formand i 1892 bestod fagforeningen af fem medlemmer, kassen var tom, og der var gæld. Det begrænsede fagforeningen og Olivias Nielsens råderum. Hun opsøgte derfor formanden for Dansk Arbejdsmands Forbund, Michael Christian Lyngsie, for at få økonomisk hjælp.

Han lånte Olivia 100 kroner til fagforeningsarbejdet. For pengene oprettede hun blandt andet en strejkekasse, der gav kvinderne mulighed for at strejke uden at gå fra hus og hjem. Det gav dem således mere vægt bag deres krav til arbejdsgiverne. På den måde blev Dansk Arbejdsmands Forbund efter at have afvist kvinderne fødsels-hjælper for Kvindeligt Arbejderforbund.

Som formand rejste Olivia Nielsen rundt i det meste af landet for at tale varmt for et fælles kvindeforbund, der samlede de mange små afdelinger, der var opstået igennem de sidste 15 år. Den blev en realitet i 1901, hvor den første stiftende kongres i Kvindeligt Arbejderforbund fandt sted, og Olivia Nielsen blev valgt som formand.

Olivia gifter sig

KAD har siden organiseret kvinder primært inden for rengørings- og servicebranchen, industri, mejeribranchen, vaskerier og omsorgshjælpere. Kvindeligt Arbejderforbund har udelukkende haft kvinder som medlemmer. Den tidligere formand Lillian Knudsen bragte i 2005 74.000 kvindelige medlemmer med over i Fælles Fagligt Forbund, i daglig tale 3F, da KAD fusionerede med Specialarbejderforbundet, SiD. Sammen med de tidligere SiD'ere bærer de tidligere KAD'ere i dag titlen 3F'ere.

[redigér] RBF

RBF var med kun 16 år på bagen et ungt forbund, da det blev sammenlagt med 3F. RBF blev stiftet i 1990, ved en sammenlægning af:

Dansk Bryggeri, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbund, DBBMF; Gastronomisk Landsforbund, GL; Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund, HRF; Tjenerforbundet i Danmark, TFD, som dog først kom med i 1991.

Efter sammenlægningen var RBF (Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet) en realitet.

Formænd

1990-1994: RBF's første formand var Bent Moos, som kom fra Hotel- og Restaurationsgruppen. Men på forbundets første ordinære kongres i 1994 ønskede han ikke at opstille.

1994-1996: Den anden formand blev Majbritt Bidstrup, der kom fra en post som distriktssekretær i Tjener-gruppen. Men på en ekstraordinær kongres i 1996 blev hun væltet efter et mistillidsvotum.

1996-2006: Forbundets tredje og sidste formand blev Preben Rasmussen, fra Gastronom-gruppen, der var formand for RBF, frem til sammenlægningen med 3F i juli 2006.

Forbundet splittes

I oktober 1998 holdt RBF kongres. Men forskellige traditioner og erfaringer brancherne imellem betød, at Bryggerne tak sig ud af fællesskabet. Derefter nedlagde Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet sig selv.

Nyt RBF

De tre hotel- og restaurationsgrupper stiftede herefter det nye RBF: RestaurationsBranchens Forbund. Preben Rasmussen blev valgt som formand.

Sammenlægning

Siden begyndelsen af 2005, umiddelbart efter dannelsen af 3F, har de to forbund forhandlet om at optage RBF i familien. RBF var interesseret i en sammenlægning, dels på grund af økonomien, og dels for at sikre medlemmerne den bedst mulige service. Fusionen mellem de to forbund var oprindelig planlagt til 1. januar 2006. Men da det tog længere tid end ventet at få lokalstrukturen på plads, blev sammenlægningen udskudt med et halvt år.

Det sidste grønne lys blev tændt 14. marts 2006. Her blev resultatet af en urafstemning blandt RBF's medlemmer offentliggjort: 61,8 procent stemte ja, 37,2 procent nej, og 1 procent blank. Stemmeprocenten var 29.

Med sammenlægningen tilfører RBF ca. 20.000 aktive medlemmer til 3f. De fleste bliver medlem af Den Private Servicegruppe.