Erdös-tal
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erdös-tallet, som ærer den afdøde ungarske matematiker Paul Erdös, der samarbejdede med flere mennesker end nogen anden matematiker i historien, udtrykker "samarbejdsafstanden" i relation til matematiske afhandlinger mellem en skribent og Paul Erdös selv.
For at få tildelt et Erdös-tal må en forfatter udgive en matematisk afhandling sammen med en forfatter, som har et endeligt Erdös-tal. Paul Erdös er den eneste person, som har et Erdös-tal på 0. Hvis det laveste Erdös-tal for en skribent, man udgiver noget sammen med, er k, får man som medskribent Erdös-tallet k+1.
Erdös skrev omkring 1.500 matematiske afhandlinger i sin levetid, de fleste i fællesskab med andre. Han havde 511 direkte medskribenter[1], som derfor har Erdös-tallet 1. De, som har samarbejdet med disse (men ikke med Erdös selv) har et Erdös-tal på 2 (og udgør 8.162 mennesker pr. 2007). De, som har samarbejdet med folk, som har et Erdös-tal på 2 (men ikke med Erdös selv eller med nogen med et Erdös-tal på 1), har et Erdös-tal på 3 osv. Personer uden en sådan kæde, som forbinder dem til Erdös, har et uendeligt (∞) (eller udefineret) Erdös-tal.
[redigér] Kilder
[redigér] Eksterne henvisninger
- Jerry Grossman, The Erdös Number Project. Indeholder statistik og en fuldstændig liste over alle matematikere med et Erdös-tal mindre end eller lig med 2. (Engelsk)
- "On a Portion of the Well-Known Collaboration Graph", Jerrold W. Grossman og Patrick D. F. Ion. (Engelsk)
- "Some Analyses of Erdős Collaboration Graph", Vladimir Batagelj og Andrej Mrvar. (Engelsk)
- American Mathematical Society, MR Collaboration Distance. En søgemaskine til Erdös-tal og samarbejdsafstand mellem skribenter. Kræver speciel adgangsrettighed. (Engelsk)
- "Theorems for Sale" (Fra Science News, Vol. 165, No. 24, June 12, 2004) (Engelsk)