Emigrationen fra Sverige til Nordamerika

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Afskedsprædiken ved Stora Tullhuset i Göteborg, 1869, inden afrejsen til Amerika.

Afskedsstund ved Packhuskajen i Göteborg i anden halvdel af 1800-tallet.

For Sverige begyndte emigrationen til Amerika så småt i 1840'erne. I begyndelsen af 1850'erne fulgte en mindre udvandringsbølge, som blev efterfulgt af den første masseudvandring i slutningen af 1860'erne, som følge af "nødårene".

Den anden og største udvandringsperiode varede fra 1879 til 1893, og var på sit højeste årene 1880-1882 og 1887-1888. Emigrationen fortsatte indtil udgangen af 1920'erne. Under første verdenskrig var udvandringstallene dog lave.

Emigrationen medførte et kontaktnet på tværs af Atlanterhavet med nye påvirkninger. De emigranter, der vendte tilbage til Sverige – omkring 15 procent af dem der var udvandret før første verdenskrig – havde idéer og erfaringer med sig, som de anvendte i hjemlandet.

Totalt regner man med at 1,2 millioner svenskere udvandrede til Amerika, hvilket var cirka en tredjedel af Sveriges befolkning på den tid.

[redigér] Se også

• Udvandrerne – romanserie af Vilhelm Moberg
• Utvandrarnas Hus – museum og udvandrerarkiv i Växjö