Eidsvoll-forfatningen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Norges grundlov kaldes for Eidsvoll-forfatningen. Den har navn efter Eidsvoll, der er en stationsby nordøst for Oslo og som var hjemsted for det gamle lagting, Eidsivatinget, der eksisterede indtil 1749.
Efter at Frederik 6. 1814 havde afstået Norge til kongen af Sverige, mødtes en norsk rigsforsamling til hævdelse af Norges selvstændighed i Eidsvoll-bygningen og vedtog her Norges første frie forfatning den 17. maj 1814, senere kendt under navnet Eidsvolldagen. Samme dag blev tronarvingen prins Christian Frederik valgt til norsk konge. Siden har Norge fejret nationaldag den 17. maj.
[redigér] Se også
 |
Stub Denne juraartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
De følgende af Wikipedias søsterprojekter har yderligere information om Eidsvoll og Eidsvoll-forfatningen:
Billeder og medier fra Commons
Kildetekster fra Wikisource
