Direktiv
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et direktiv er en EU-retsakt, altså en slags EU-lov. Direktiver er (modsat forordninger) kun bindende for medlemsstaterne og deres myndigheder, men er ikke direkte anvendelige internt i staterne. Det betyder, at et EU-direktiv først skal implementeres i landenes lovgivning, før borgerne kan pålægges pligter eller erhverve rettigheder efter direktivets indhold. Implementering sker som regel ved tilretning af eksisterende love eller indførelse af nye love med direktivets indhold.