ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Demeterhymnen - Wikipedia, den frie encyklopædi

Demeterhymnen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Demeterhymnen er en af de såkaldte Homeriske hymner. Den stammer fra det 7. eller 8. århundrede f.Kr. og er en hymne til frugtbarhedsgudinden Demeter og opregner begivenhederne i forbindelse med Hades' ran af Demeters datter Kore.

Demeterhymnen er blevet set som en kilde til forståelsen af de eleusinske mysterier.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Referat af historien

Den unge gudinde Kore leger på blomsterenge med okeaniderne. Hades lader efter aftale med Zeus en narcissus spire for at lokke pigen til, og da hun rækker ud efter blomsten revner jorden og Hades stiger op med sin vogn, griber pigen og trækker hende med sig ned i dødsriget. Kun Hekate og solguden Helios hører det, men inden hun trækkes ned i underverdenen lader hun et angstskrig lyde som hendes moder Demeter hører. Demeter drager da af sted men kan ikke finde hende. Da kommer Hekate til hende og tager hende med til Helios. Denne udpeger Zeus som den skyldige, da det er ham der har givet sin bror Hades lov til ranet.

[redigér] Demeter i Eleusis

Demeter harmes over denne uret og holder sig væk fra de andre guder på Olympen. Hun flakker forklædt om på jorden og kommer tilsidst til Eleusis. Hun sætter sig ved en brønd og falder her i snak med kong Keleos' døtre. De får ondt af den gamle kvinde, for den skikkelse har Demeter nemlig taget, og tilbyder hende at komme hjem til dem som amme for den lille prins. Demeter tager imod tilbudet og går med dem hjem til deres mor Metaneira. Da Demeter møder Metaneira ser denne straks at der ikke er tale om en almindelig kvinde, men med bævende hjerte tilbyder hun alligevel stillingen som amme, hvilket demeter takker ja til. Demeter passer nu den lille prins Demofon og synes godt om ham. Hun salver ham med ambrosia og lader ham ligge under ilden i arnestedet som en lille fakkel. Og drengen vokser sig stor og sund under gudindens kyndige behandling. Men Metaneira har ikke helt fidus til den nye amme og udspionerer hende om natten. Da hun ser at Demeter lægger drengen ned under ilden begynder hun at skrige og vækker derved gudindens harme. Demeter der ellers havde tænkt sig at gøre den lille udødelig, afstår nu fra dette, men lover dog at drengen skal leve med hæder. Keleos' døtre der er blevet vækket af larmen kommer løbende og forsøger at formilde gudinden. Næste dag opsøger de deres fader og denne påbegynder et tempel til Demeters ære for at sone hende.

[redigér] Misvæksten

I sin sorg lader Demeter nu kornet ligge uspiret i jorden, og der opstår hungersnød blandt menneskene. Guderne samles nu for at løse problemet og sender Iris for at formilde Demeter. Dette hjælper dog ikke noget, og en efter en må guderne gå til Demeter der dog er ubøjelig. Da sender Zeus Hermes ned til Hades for at hente Kore, der nu (som underverdenens dronning) hedder Persefone. Hades må lystre, men giver snedigt sin dronning kernen af et granatæble. Da hun har spist den er hun i hans magt og er nødt til at vende tilbage til ham. Moder og datter forenes, og Zeus sender Rhea med befaling om at der laves et kompromis, hvor Kore lever to tredjedele af året på jorden hos sin mor og en tredjedel som dronning i dødsriget.

[redigér] Mysteriet

Demeter drager herefter til Eleusis og indstifter mysteriekulten. Hymnen slutter med en lovprisning af de to gudinder, Demeter og Kore.

[redigér] Indhold

  • v. 1-23 Kores bortførelse
  • v. 24-37 Hekate og Helios
  • v. 38-50 Demeter drager af sted
  • v. 51-89 Hekate hos Helios med Demeter
  • v. 90-304 Demeter i Eleusis
  • v. 305-309 Misvækst
  • v. 310-333 Zeus og Iris
  • v. 334-437 Zeus og Hermes og genforeningen
  • v. 438-440 Hekate
  • v. 441-469 Zeus og Rhea
  • v. 470-482 Demeter i Eleusis
  • v. 483-489 Zeus, gudinderne og Plutos
  • v. 490-495 De to gudinders pris.
organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -