Dansk slavehandel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dansk slavehandel i perioden fra ca. 1670.
- I 1792 vedtog Danmark som det første land i verden en lov som forbød handel med slaver, men selve slaveriet blev først forbudt i 1848.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Trekantsruten
Dansk slavehandel foregik som den såkaldte trekanthandel, hvor man, med udgangspunkt i København, fragtede våben, krudt og brændevin til Afrika. Ved ankomst til Guldkysten eller Ghana som det hedder nu, byttedes disse varer hos afrikanske krigsherrer med betaling af krigsfanger, - slaver. Disse slaver blev herefter sejlet over Atlanterhavet til Vestindien eller St. Croix, hvor de blev solgt på plantager for bl.a. sukker, som nu blev sejlet hjem til København. Altså, fra København til Ghana, fra Ghana til plantagerne i Vestindien, og tilbage til København. Der var en konstant efterspørgsel efter slaver, da de ikke levede i lang tid med det hårde arbejde.
[redigér] Slavernes rejse fra Afrika til Europa
I Afrika blev slaver fragtet ud til kysten i coffler. Da den hårde tur til kysten varede flere måneder, var der mange som døde af anstrengelser, sult, tørst eller selvmord, før de nåede derud. Når de kom ud til kysten, blev de hevet op på en scene, hvor at de rige købmænd og hertuger bød på dem. Prisen varierede alt efter helbred, muskler, kropsbygning og tænder. Når auktionen var færdig, skulle de vente på et Portugisisk skib, der ville fragte dem fra Afrika til Amerika. Det kunne tage flere dage at vente på skibet. Om dagen opholdte slaverne sig i en borggård, som også blev kaldt for en slavegård, hvor at de var lænket sammen 10-20 mennesker i en kæde, så de ikke kunne slippe væk. Om natten sov de i fangehullerne under borgen. Ofte kom slaverne fra det indre Afrika og havde aldrig nogensinde set havet. Slaverne blev selvfølgelig bange for at gå ombord på skibet, så for at få dem ombord på skibet blev Europæerne ”nødt til” at torturere dem. I den tid hvor at de havde ventet på skibet, var der mange som havde begået selvmord ved at spise sand eller kvæle sig i lænkere. Når skibet endelig kom, blev slaverne vist ned i et lastrum, hvor at de skulle sove. Mændenes soveplads var ca. 180 cm lang, og 40 cm bred. Kvindernes soveplads var ca. 175 cm lang, og 40 cm bred, og børnenes var ca. 145 cm lang og 40 cm bred. Slaverne troede at Europæerne var kannibaler, og ville spise dem når de nåede over på den anden side af Atlanterhavet. På rejsen over til Amerika var der mange slaver som døde pga. Pladsmangel, afstraffelser, sult, tørst, oprør og selvfølgelig selvmord. Det siges at portugiserne fragtede 6-7000 på ét skib. Dagene på skibet gik sådan: Kl. 8 blev de vækket og fik morgenmad. Bagefter skulle nogle af slaverne motionere for at holde sig stærke, imens at resten gjorde rent under dækket. Kl. 15-16 fik slaverne frokost, og derefter blev de sendt ned igen for at fortsætte deres motion, eller rengøring.
[redigér] Slavehandlen
Slavehandlen har både været statsfinansieret men pga. dårlige regnskaber blev det privatiseret.
Slaverne blev indfanget ved stammekrige, bragt af den sejrende stamme ned til kysten hvor Fort Christiansborg lå. Christiansborg var navnet på det danske slavefort, som stadig står den dag i dag. Det er bygget af Frederik 7. konge af Danmark.
Da det ikke var profitabelt, selv at indfange slaverne, var det en meget god forretning som forgik med de lokale. Med de rivaliserende stammer, handlede det om hvem der opkøbte våbnene og krudtet, som danskerne kom med, og derved vandt stammekrigene og kunne sælge deres krigsbytte som slaver.
Det estimeres (Thorkild Hansen i Slavernes kyst, at ca. 100.000 slaver blev transporteret under dansk handel. Derefter skal der indregnes, at for hver slave solgt, døde ca. 2 - enten under transporten eller på slavefortet. Så et mere realistisk tal er nok 300.000 slaver, som Danmark står under regnskab for.
Slavehandlen var skiftende profitabelt. Flere af skibene nåede ikke frem, men i det lange løb kunne der tjenes store penge på det, og private danskere investerede i det, deriblandt Ludvig Holberg.
[redigér] Slaveprocessen
Nede på selve fortet, levede de danske udsendinge særdeles dårligt. Kun få overlevede Afrikas varme, og det var ikke usædvanligt, at en ankomst mandag allerede blev holdt mindesgudtjeneste for om søndagen. Selve slaverne blev indfanget, transporteret gennem junglen ud til kysten, hvor de blev inspiceret, smurt ind i olie så de så mere friske ud og givet brændevin, så de blev 'gladere'. Hvis der ikke var et slaveskib ved kysten, var slaverne indespærret i små rum der var bygget inde i fortet. Her kunne de risikere at være i flere måneder. Når der kom købere til fortet, blev de igen inspiceret, købt og derefter brændemærket.
