Dansk jerseyko

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jerseykvæg stammer fra øen Jersey i den engelske kanal. På øen findes kun jerseykvæg, da der har været forbud mod import af andre racer de sidste 150 år. Jerseykvæget menes dog at have eksisteret i England siden 1741, dog under navnet alderney's. Den første stambog blev oprettet i 1866, jerseykvægforeningen blev oprettet i 1878 og racen kom til Danmark i 1896. Tidligere blev der set skævt til jerseykoen på grund af dens ringe størrelse - den blev kaldt "husmandskoen" eller "geden". Idag findes jerseykvæg over hele verden og de fineste mælkeprodukter bliver fremstillet ud fra deres mælk.

[redigér] Udseende

Jerseykvæget har en typisk gullig farve. Andre farvenuancer forekommer dog også f.eks. sorte, brune og hvide. Hoved, skulder og hofter er oftest en tone mørkere end resten af pelsen og der ses af og til en sort linje langs ryggen. Den mørke mule er omkranset af et hvidt bånd. Hovedet er kort med bred pande, en konkav næseryg og store mørke øjne. Jerseykvæg har horn. Kalvene vokser ikke hurtigt, til gengæld er kødet magert og mørt. En jerseyko vejer omkring 350kg, mens en sortbroget dansk malkeko kan veje omkring 600kg. Jerseykvæget har let ved kælvning, har et godt temperament og er mere modstandsdygtigt overfor sygdomme end andet malkekvæg.

[redigér] Mælken

Jerseykoens mælk er helt speciel, den indeholder både mere fedt og 15% mere protein i forhold til andre kvægracer. Herudover har jerseymælken også flere mineraler og vitaminer, f.eks. indeholder den 10-15% mere kalcium, natrium og fosfor, og betacaroten- og c-vitaminindholdet er også højere end i mælk fra andre racer, hvilket gør den god til ostefremstilling og giver en flot dyb farve. En jerseyko giver omkring 5000 liter mælk om året, hvor en sortbroget dansk malkeko kan give op til 8000 liter.

[redigér] Kilder/Henvisninger

• Bøgelund - kvægracer
• Thise Mejeri
• www.jerseycattle.org