Dankort

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dankortet er et dansk betalingskort, som første gang så dagens lys i papirudgave i april 1983. I slutningen af 1984 kunne pengeinstitutterne dog også tilbyde deres kunder Dankortet i elektronisk form (i plast med magnetstribe). Siden 15. januar 2006 er alle dankort-aftaler blevet administreret af PBS.

Brugen af kortet er støt stigende: Kortindehaverne satte i 2006 påny rekord med 676 mio. transaktioner, der fik i alt 249 mia. kr. til at skifte hænder. Det svarer til, at en transaktion i gennemsnit beløb sig til 368,34 kr.

Dankortet har i næsten hele dets levetid været gebyrfrit, hvilket er et særsyn i et internationalt perspektiv. Dette har hovedsageligt skyldtes, at kortet blev indført ved lov — den såkaldte 'Dankortlov'. Bankerne har dog i årene siden indførelsen presset på for at få ændret gebyrfriheden.

[redigér] Udseende og funktioner

Dankort fra Lån & Spar bank (forside).

Dankort fra Lån & Spar bank (bagside).

Det nye dankort, indført i løbet af sommeren 2004, har inkorporeret en synlig chip til venstre på kortets forside. På forsiden finder man desuden - oppe fra og ned - navnet på banken, et hologram af en flyvende due, de 4x4 - fysisk fremhævede - cifre som udgør dankortets kortnummer, bankkoden (som er identisk med de første fire cifre i kortnummeret), udløbsdatoen, kortholders navn (kortets ejer) og endelig et VISA-mærke, hvis VISA/dankort-løsningen er valgt.

På bagsiden af dankortet finder man dankortsymbolet, den tilknyttede kontos registreringsnummer og kontonummer. Nedenunder dette finder man et felt, hvor kortholderen skal placere sin underskrift, dette felt indeholder desuden nogle cifre, hvoraf de sidste tre er dét, der kaldes 'kontrolnummeret' (dette bruges fx til visse internetbetalinger). Derefter følger den bevarede sorte magnetstribe og producentens fabrikationsnummer i små typer.

Synlige forskelle på det nye og gamle kort:

Den største forskel på det nye og det gamle dankort er at det gamle kort (1984-2003) ikke havde en chip (en teknologi som ikke var udviklet dengang kortet første gang blev tilbudt). Derudover er der på det nye kort ikke længere et billede af kortholder, og kortholders underskrift er ikke længere laserindgravet, men skal manuelt tilføjes. Registreringsnummeret, kontonummeret og servicenummeret er desuden - i modsætning til det gamle kort - nu trykt uden på kortets plasticoverflade.

[redigér] Dankortets historie

1983-84: Dankortet og dankortterminaler indføres. De største fortalere er bankerne. Det nationale Dankort reducerer i årene derefter mængden af kontanter i omløb, checktransaktioner og fysiske bankbesøg. Dankortet er gebyrfrit for forbrugeren og detailhandlen. Forbrugerne oplyses om fordelene gennem en tv-kampagne med Ole Borg i spidsen.

1999: Folketinget lover bankerne, at de må opkræve gebyr for Dankortet hos detailhandlen, når fire krav, som skal sikre en fri konkurrence på området, er opfyldt. Det bliver besluttet at revidere Dankortloven efterår 2001.

2001: Bankerne har formelt opfyldt de fire krav, men mange mener stadig at området reelt er monopoliseret. De Samvirkende Købmænd, Håndværksrådet, FDB, Dansk Handel & Service, Oliebranchens Fællesrepræsentation og Forbrugerrådet advarer Konkurrencestyrelsen mod at give gebyrerne fri.

Oktober 2001: Erhvervsminister Ole Stavad (S) udskyder revision af Dankortloven i mindst et år, på den baggrund at udviklingen af en ny type terminaler - chipterminaler - er i en indledende fase.

Marts 2003: Første seriøse forhandlinger imellem den nye minister - Bendt Bendtsen (K), detailhandlen, bankerne og Forbrugerrådet. Regeringen foreslår at Dankortet udgives i to udgaver. Kunderne skal kunne vælge imellem det gratis magnet-stribekort og et nyt gebyrbelagt chip-dankort, som til gengæld er mere sikkert. Forslaget vinder ikke tilslutning.

24. april 2003: Dankortaftalen er i hus mellem Finansrådet, Forbrugerrådet, Dansk Handel & Service og Økonomi- og Erhvervsministeriet: Bankerne må indtil 2010 opkræve max. 50 øre i gebyr pr. Dankorttransaktion af butikkerne, som gerne må sende regningen videre til kunden. Butikker med mindre end 5.000 dankortbetalinger om året slipper for gebyret. Der er politisk flertal bag forslaget.

Maj 2003: Bankerne vil også overlade telefonregningen for opkald til PBS til butikkerne. Prisen er ca. 21 øre eksklusiv moms per opkald.

Oktober 2003: Bankerne beslutter at fjerne billedet og den gamle laserindgraverede underskrift fra det nye Dankort.

Sommer 2004: Bankerne sender de ca. 3,5 mio. nye chipdankort ud til de danske forbrugere.

December 2004: Kun én terminalleverandør har fået godkendt sin terminal, - de øvrige er forsinkede. Butikker klager over lange svartider fra PBS og mange fejl. Kun én ud af ti dankortstransaktioner gør brug af chip-teknologien. Alle butikker afkræves 50 øre, hvoraf de fleste genopkræver gebyret direkte på forbrugerens bon. Der er ingen konkurrence om gebyr-størrelsen.

Januar 2005: Efter en reel folkestorm beslutter Folketinget at kulegrave banker og butikkers gebyrer, og Forbrugerrådet kræver en ny undersøgelse af bankernes driftudgifter i forbindelse med dankortsystemet. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) lover at forbrugerne, men ikke nødvendigvis detailhandlen, vil slippe for gebyret, hvis de konservative fortsat har ansvaret for området efter folketingsvalget d. 8 februar 2005.

Februar 2005: VK-regeringen fortsætter. Bankerne foreslår politikerne helt at droppe Dankortloven. Forbrugerrådet advarer.

25. februar 2005: Det lykkes erhvervsminister Bendt Bendtsen at presse en aftale om dankortgebyret igennem. Gebyret på 50 øre bortfalder 1. marts og regningen deles mellem bankerne og butikkerne. Butikkerne opkræves ikke længere et gebyr, men et årligt abonnement der kan trækkes fra som en driftsomkostning. Kritikken går på, at omkostningerne over tid vil blive læsset skjult over på forbrugeren, således at de bliver lige vidt.

2006: Der har været svindel med dankort automater i en række dagligvarebutikker samt et gartneri. Forbryderne har brudt ind i forretningerne, åbnet dankortterminalerne og indsat udstyr der kan aflæse magnetstrimmeloplysninger samt pinkoder. Nogle dage efter har de igen brudt ind, og fjernet deres udstyr, som de har brugt til at lave falske dankort. Efterfølgende har de hævet større beløb fra de berørte kunders konti.

April 2006: Bankerne har umiddelbart før påske blokeret deres hæveautomater, således at de kun kan aflæse chippen, men ikke magnetstrimmelen. Grundet tekniske problemer kan eller vil de fleste butikker ikke benytte chip. Ofte har de sat tape over chipsprækken.

Marts 2007: Brug af chippen er stadig stigende, og hver tredje transaktion sker via chip. En ulempe er dog, at mange glemmer dankortet i butikken, når de bruger chippen [1].