ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Dan Turèll - Wikipedia, den frie encyklopædi

Dan Turèll

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dan Turèll (19. marts 1946 - 15. oktober 1993) var en dansk forfatter. Meget sprælsk, moderne og eksperimenterende hvad angår både indhold og form. Han ville måske nok selv hævde, at han til enhver tid lader formen følge af en vekselvirkning mellem tema og motiv, hvilket uvægerligt vil medføre et væld af krydsende genrer; appellerende svær at putte i kasser. Han voksede op som den ældste af 5 søskende i Vangede, som på det tidspunkt var en by uden for København omgivet af marker. I dag er Vangede nærmest en del af København. Forældrene var elektriker H. O. Turèll og hustruen Inge.

Dan Turèll har arbejdet som mælkemand, flyttemand, postbud, journalist, pusher, jord- og betonarbejder, disc-jockey m.m. Hans første skribentvirksomhed var som jazzanmelder. I starten af 1970'erne underviste han sammen med Jannick Storm på Danmarks Biblioteksskole - i faget Science Fiction. Dan Turèll elskede byen, dens liv, dens larm og måske især de små historier, der gemte sig alle vegne, og denne kærlighed til storbyen skildres i mange af hans historier. Nogle vil mene, at hans skildring af Vesterbro var væsentligt mere romantisk end virkelighedens. Kærlighed til kvinder og sans for den erotiske side af livet er også et stærkt element i hans digte og fortællinger.

I hans bøger er der meget ofte et skær af selvbiografi, eller måske snarere selviscenesættelse, over produktionen. Han deler motiver med de amerikanske forfattere fra beatgenerationen (Allen Ginsberg, Jack Kerouac, William Burroughs); jazz, storby, stoffer og zen og han har et øje for de æstetiske dimensioner af forfald og degenerering, som han ikke mindst dyrker i sin kriminalromanserie. Udgav en del af sit materiale selv, specielt i starten af karrieren. Han var meget image-bevidst; mange vil huske ham for den sorte lak på fingerneglene. I øvrigt var han stor fan af Anders And. Det store gennembrud kom med Vangede Billeder i 1975. Efter dette gennembrud var han i alle de følgende år en efterspurgt entertainer, som tryllebandt publikum i alle aldre med egne værker, både med og uden musikledsagelse.

Dan Turèll døde af kræft og er begravet på Assistens Kirkegård i København.

Søndag den 19. marts 2006 blev en del af Halmtorvet i København (Halmtorvet 13A-E, Vesterbro) navngivet efter Dan Turéll som Onkel Dannys plads.

Året efter 19. marts 2007 blev en plads i hans hjemby Vangede opkaldt "Dan Turèlls Plads" til hans minde.

Meget af det Dan Turèll skrev er efter hans død genudgivet. Det gælder bl.a. hele hans digtproduktion fra 1969-1993, der er udgivet i to samlende bind. I det hele taget er interessen for DT bare blevet større siden 1993. Dan Turèll var gift to gange. Første gang med Kirsten Brand, senere med Inge Margrethe Svendsen /Chili Turèll, med hvem han fik en datter, Lotus Turèll.

Bag det folkelige ikon var Dan Turèll en aristokratisk tilbagetrukket og højt tænkende forfattertype, der trods sit medieimage også var kendt som en sky person.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Mordserien

Dan Turèll skrev den såkaldte Mord-serie, som består af i alt 12 kriminalromaner, i perioden 1981 til 1990. Serien er ikke skrevet som en føljeton, hvorfor de kan læses i vilkårlig rækkefølge. Men undervejs i serien udvikles både miljøet og personerne; hvorfor man ved at læse romanerne i rækkefølge vil få en bedre fornemmelse for denne udvikling. Serien foregår primært i en omskrevet udgave af Vesterbro i København, som i serien danner baggrund for væsentligt flere kriminelle foretagender, end virkelighedens Vesterbro formentligt nogensinde har. Desuden passer områdets geografi ikke med virkeligheden, idet fx Saxogade og Absalonsgade har fået en lidt anden placering, end virkeligheden.

Serien kredser om en unavngiven journalist, der arbejder freelance for en fiktiv københavnsk avis, der slet og ret bærer navnet Bladet. Sammen med seriens øvrige personer - fx politiinspektør Ehlers og forskellige journalistkolleger - bliver hovedpersonen i hver roman blandet ind i en ny mordgåde.

Et af Dan Turèlls foretrukne feriesteder var Malta, hvor han hentede inspiration til bind nr. 3 i Mord-serien. Bogen indbragte ham Poe-klubbens "Gyldne håndjern" for årets bedste kriminalromani 1985.

To af seriens bøger er desuden filmatiseret (se nedenstående liste over udgivelser). Dan Turèll blev desuden kaldt Onkel Danny. Oprindelsen menes at være den, at han altid var en onkel fuld af gode historier.

[redigér] Samlede udgivelser

[redigér] Romaner, noveller og digte

  • Vibrationer, digte, 1966
  • 40 ark, digte, 1969.
  • 40 linier, digte, 1969.
  • Changes of Light, 1970.
  • Manuskripter 1-2, 1970.
  • Occult Confessions, 1970.
  • Områder af skiftende tæthed og tomhed, prosa, 1970.
  • Speed of Light, 1970.
  • Bevægelser, formålsløst cirklende, 1971.
  • Manuskripter om hvad som helst, 1971.
  • The Total-Copy System, digte, 1971.
  • A Draft of XXX Space Cantos, digte, 1972.
  • Feuilleton 1: Faraway Signs, 1972.
  • Feuilleton 2: Laser Time Switch, 1972.
  • Feuilleton 3: Filmen synker igennem Deres øjne, 1972.
  • Feuilleton 4: The Edison Kinetogram, 1972.
  • Opsvulmede byer i sigtekornet flagrende skud i bevidstheden, 1972.
  • Sidste forestilling bevidstløse trancebilleder af eksploderende spejltricks igennem flyvende tidsmaskine af smeltende elektriske glasfotos, 1972.
  • Dobbeltskrift, 1973.
  • Feuilleton 5: It's Just Another Whistle Stop, 1973.
  • Feuilleton 6: Not Fade Away..., 1973.
  • Feuilleton 7: Deres kodeskrift under Dobbelt Sol, 1973.
  • Here Comes Your 19th Nervous Breakdown (digt), 1973.
  • Lissom, digt, 1973.
  • Onkel Danny's dadaistiske disc-jockey djellaba jazzjungle joysticks, digte, 1973.
  • Sekvens af Manjana, den endeløse sang flimrende igennem hudens pupiller, prosa, 1973.
  • A Third Draft of Space Cantos, digte, 1974.
  • Another Draft of Space Cantos, digte, 1974.
  • Karma Cowboy, digte, 1974.
  • Onkel Danny's deliristiske jukebox jitterbug, digte, 1974.
  • Onkel Danny's drivende dansende dirrende dinglende daskende dryppende danske dåse-digte, digte, 1974.
  • Vangede Billeder, erindring, 1975.
  • $torebror $am, selviografi, 1975.
  • Drive-in digte, digte, 1976.
  • Live-Show Feed-Back. 5 sæt af Bøgernes Bog, prosa, 1976.
  • Nytår i Rom, digte, 1976.
  • Onkel Danny fortæller, erindring, 1976.
  • Teenager in love, digte, 1977
  • 3-D digte, digte, 1977.
  • Livets karrusel, fortællinger, 1977.
  • Storby-Blues, digte, 1977.
  • Alverdens vampyrer, essay, 1978.
  • Feuilleton 8: Strangers in the Night, 1978.
  • Onkel Danny fortæller videre, erindring, 1978.
  • Osvald og Rosa, novelle, 1978
  • Onkel Danny's små sitrende skinnende svirrende swingende saxsoli sæbeboble-sange, digte, 1978.
  • Døgn-digte, udvalg, 1979.
  • Møde i Garda, fortælling, 1979.
  • Onkel Danny fortæller i timevis, erindring, 1979.
  • Onkel Danny's rullende rallende regnvejrs ragtime rhapsodi, digte, 1979.
  • Mord i mørket, roman, 1981.
  • Mord i Rodby, roman, 1981.
  • Ulysses' spejl, digte, 1981.
  • Mord på Malta, roman, 1982.
  • Onkel Danny fortæller på talløse opfordringer, erindring, 1982.
  • Alhambra Blues, digte, 1983.
  • Mord ved Runddelen, roman, 1983.
  • Kom forbi, digte, 1984.
  • Mord i marts, roman, 1984.
  • Mord i september, roman, 1984.
  • Don Dobbeltliv og andre historier fra Stjernecaféen, noveller, 1985.
  • Mord i myldretiden, roman, 1985.
  • Jazz-digte, udvalg, 1986.
  • Mord på møntvaskeriet, noveller, 1986.
  • Mord i rendestenen, roman, 1987.
  • Blues for Buddha, prosa, 1988.
  • Mord på medierne, roman, 1988.
  • Nekrolog. Blues for..., prosa, 1988.
  • As Time Goes By... Klip fra den fortsatte scrap-bog, essays, 1989.
  • Forklædt til genkendelighed. Sange, digte & recitationer, 1989.
  • Mord på markedet, noveller, 1989.
  • Mord i San Francisco, roman, 1990.
  • Himalaya Hilton. Digte 1989-1991, udvalg, 1991.
  • Dét døgn, da..., roman, 1992.
  • Gud & Gokke. Digte 1991-1992, digte, 1992.
  • Tja-a Cha-Cha, digte, 1993.

[redigér] Musik

  • Dan Turèll og Sølvstjernerne, 1978.
  • Pas på pengene, med Halfdan E, 1993.
  • Glad i åbningstiden, med Halfdan E, 1996.
  • Dan Turèll & Sølvstjernerne vender tilbage, 2004

[redigér] Lydbøger indlæst af Dan Turéll

  • Vangede billeder (1978)
  • Dansk tale - To monologer (1981)
  • Mord i mørket (1984)

[redigér] Film

  • Mord i Mørket, 1986. Løst over kriminalromanserien som sådan.
  • Mord i Paradis, 1988. Efter romanen "Mord i Rodby".
  • "Onkel Danny - Portræt af en karmacowboy", 2002, dokumentarfilm af Lars Movin og Steen Møller Rasmussen.

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger


Artiklen om personen Dan Turèll kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -