Døgnflue

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Døgnfluen er et insekt. Mange døgnfluearters voksne liv varer kun et par få timer – deraf deres navn. På verdensplan findes der ca. 2000 arter. I Europa ca. 200.

Livscyklus hos døgnfluerne er; æg, nymfe, dun (subimago), spinner (imago). Døgnfluerne har ikke noget puppestadium og har derfor det der kaldes ufuldstændig forvandling. Æggene klækker til små larver, disse kaldes nymfer. Nymfens levetid under vandet er normalt et år, men dette stadium kan strække sig fra et par måneder og helt op til to år eller mere, afhængig af art. Nymfen skifter hud adskillige gange i sin levetid og bliver for hvert hudskifte lidt større og kommer gradvis til at ligne det sidste stadium i nymfens liv.

Døgnfluenymferne vokser fra et par få millimeter og op til 36 mm. De kan variere kraftigt i udseende, afhængigt af hvilket økosystem de er tilpasset, såsom hurtigt eller svagt strømmende vand. De fleste arter har tre haletråde, mens få har to. De er udstyret med gæller der stikker ud fra siderne af den midterste kropsektion. De har facetøjne og synlige vingeanlæg. De fleste er brunlige i kuløren, men med en noget lysere underside. Nymferne kan variere fra cremefarvede, over oliven og til sorte nuancer.

Døgnfluenymferne lever sædvanligvis af fastsiddende alger, planteplankton eller organisk materiale, det såkaldte detritus, der næsten altid findes på bunden af enhver strøm eller sø. Egentlige rovdyr blandt døgnfluenymferne er sjældne at finde.

Når døgnfluenymfen når det sidste stadium, vil den til sidst "klækkes" til et vinget insekt. Når tiden er inde, svømmer døgnfluenymfen op til overfladen, hvor nogle er hurtige til at bryde gennem overfladespændingen. I visse tilfælde kan der dog gå op til omkring 15 minutter inden det lykkes det klækkende insekt at bryde igennem. Visse arter klatrer i stedet op på et emne der rager ud af vandet. Nymfehuden sprækker nu langs hovedet og ryggen, og det vingede insekt kan krybe ud af nymfehuden og flyve væk.

Den voksne døgnflue lever kun få timer eller dage. Hannerne danner i lune sommeraftner store sværme langs bredden. I deres korte voksne liv indtager de hverken føde eller væske. Dens fjender er fugle. Når døgnfluen har lagt æg, dør den samme dag. Æggene udklækkes og bliver til nymfer.

Døgnfluen kan godt lide at være ved Søen, for der skal den lægge sine æg, og det er nødvendigt at der er fugtigt, ellers kan æggene ikke udklækkes. Døgnfluen vil helst være hvor der er fugtigt, og hvor der er læ. Så derfor er det ideelt ved søen på grund af fugtigheden, og de høje træer, der er hele vejen rundt om søen, giver læ.

[redigér] Daglig sprogbrug

I daglig sprogbrug bliver ordet "døgflue" også brugt om, noget der ikke er langtidsholdbart. Fx et musik-hit der hurtigt forsvinder igen.

[redigér] Kilder/Henvisninger

• [1]