Connie Nielsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Connie Inge-Lise Nielsen (født 3. juli 1965 i Frederikshavn) er en dansk skuespillerinde.
Connie Nielsen | |
Fulde navn | Connie Inge-Lise Nielsen |
Født | 3. juli 1965 Frederikshavn, Danmark |
Kæreste(r) | Lars Ulrich (2003 - nutid) |
Børn | Sebastian Nielsen (1991)(ukendt far),
Bryce Thadeus Ulrich-Nielsen (21. maj 2007)(Lars Ulrich) |
Forældre | Bent Nielsen,
Laila Nielsen |
Bopæl | San Fransisco, Californien, USA |
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ungdom og karriere
Da Connie Nielsen var 10 år, flyttede hun med sin familie til den lille by Elling.
Da hun var 15 år, var hun med i sin mors cabaret, og derudover spillede hun teater i ungdomsklubben UGH (Ungdomsgården Hånbæk).
Da hun var blevet 18 år, rejste hun fra Danmark og besøgte Paris, Rom, Milano, Sydafrika og New York for at forbedre sine muligheder for en skuespillerkarriere, men hvor hun dog også arbejdede som model, i Paris og Milano.
Efter et par småroller fik Connie Nielsen sit gennembrud i filmen Devil's Advocate (1997), hvor hun spillede sammen med så store navne som Al Pacino og Keanu Reeves. Siden da har hun indspillet en række film og tv-serier og er blevet en international stjerne, der dog også har indspillet én dansk film.
[redigér] Personligt
Connie Nielsen blev i slutningen af 2003 kæreste med trommeslageren Lars Ulrich fra bandet Metallica, og parret fik sammen en søn, Bryce Thadeus Ulrich-Nielsen d. 21. maj 2007. Derudover har hun Sebastian (født i 1991) fra et tidligere forhold. Hun, Lars Ulrich og børnene bor i San Fransisco.
Connie Nielsen taler seks forskellige sprog flydende: dansk, engelsk, fransk, tysk, italiensk og svensk.
Hun er stor fan af Lars von Trier og Thomas Vinterberg, og hendes yndlingsband er The Clash.
[redigér] Filmografi
Connie Nielsen har medvirket i blandt andet følgende film:
- Par Où T'es Rentré? On T'a Pas Vu Sortir (1984)
- Vacanze de Natale '91 (1991)
- Voyage (1993)
- Paradis absolument, Le (1993)
- Devil's Advocate (1997)
- Permanent Midnight (1998)
- Rushmore (1998)
- Soldier (1998)
- Dark Summer (1999)
- Mission to Mars (2000)
- Gladiator (2000)
- One Hour Photo (2002)
- Demonlover (2002)
- The Hunted (2003)
- Basic (2003)
- Brødre (2004)
- Return to Sender (2004)
- Ice Harvest (2005)
- The Great Raid (2005)
- The situation (2007)
- Battle in Seattle (2007)
- Tonight at Noon (2008)
[redigér] Tv
- Colletti bianchi (mini-serie) (1988)
- Law & Order: Special Victims Unit (2006)
[redigér] Andet
- Fremstod i en Tic Tac tv-reklame - kun vist i England
- Tv-reklame for Neutrogena