Christian Mourier-Petersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Peter Paul Christian Ferdinand Mourier-Petersen, (9. juli 1825 på Engelsholm ved Vejle – 7. august 1898), var godsejer, hededyrker og politiker.

Søn af generalkrigskommissær Christian Petersen; og Annette Marie født Mourier, tilhørte en gammel fransk-reformert slægt. Mourier-Petersen blev 1843 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn, 1849, efter at have deltaget som frivillig i krigen, juridisk kandidat. Efter nogen handel med godser købte han 1857 hovedgården Rugaard ved Grenå og senere tillige en del andet gods; allerede 1856 var han bleven medejer af Rye Nørreskov. Efterhånden fik han sæde i amtsråd, landvæsenskommission, 2 skoledirektioner, sogneråd (hvor han i mange år var formand) og rigsdag blev jægermester 1861, hofjægermester 1867, kammerherre 1893, Kommandør af Danebrog 1888.

Mourier-Petersens dygtige og sparsommelige styrelse af godser så vel som af offentlige anliggender, i forbindelse med hans store interesse for skovbrug, bevirkede, at han 1866 blev valgt til formand for det danske Hedeselskab, en stilling, som han beklædte indtil sin død, 7. august 1898. Det blev vel Dalgas, der som administrerende direktør kom til at gøre det største arbejde for selskabet, særlig ude i befolkningen; men ved siden heraf fik Mourier-Petersens anseelse så vel som hans besindighed og administrative dygtighed sin store betydning. I Landstinget virkede han ihærdig for hedesagen, men i øvrigt yndede den jævne og beskedne mand ikke at træde stærkt frem, og han fandt sig uden misundelse i, at Dalgas, hvem han oprigtig beundrede, kom til at stå som den egentlige leder af selskabet; men efter Dalgas’ død fik Mourier-Petersen rig lejlighed til at vise, hvor nøje han var kendt med alle sider af hedesagen. -- Mourier-Petersen ægtede 1863 Alvilda Dahl (19. december 1832), datter af justitsråd, overretssagfører Dahl.

[redigér] Kilder i DBL

• Galschiøt, Landbrug og Landmænd i Danm.
• Hedeselskabets Tidsskrift 1898.

A. Oppermann.

-- Peter Paul Christian Ferdinand Mourier-Petersen repræsenterede i årene 1861-66 Ebeltoftkredsen i Rigsdagens Folketing og i 1864-66 tillige i Rigsrådets Folketing. Under forfatningsstriden 1866 delte han imidlertid skæbne med mange andre talsmænd for den reviderede grundlov og faldt, men samme efterår fik han sæde i Landstinget. Her sad han indtil sin død som et af Højres medlemmer for 9. Kreds. Mourier-Petersen trådte som politiker aldrig stærkt frem i forgrunden, men hans karakterfasthed, praktiske sans og retsindighed sikrede ham almindelig tillid, og han var et af det konservative partis faste støtter. I udvalgene sporedes hans virksomhed mere end i Landstingssalen, og endnu i den sidste samling før hans død havde han Sæde i begge de fællesudvalg, som rigsdagssessionen affødte: om forslaget angående jordlodder til landarbejdere og om skolelovforslaget. Han tog virksom del i behandlingen af landøkonomiske og kommunale sager og af toldreformen, og den næstsidste gang, han havde ordet i Landstinget, gjorde han sig til tolk for ønsker om en beskyttelsestold for landbruget. Fra 1879 til sin død var han medlem af Rigsretten.

M. P. Friis.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

• Denne artikel bygger hovedsaglig på A. Oppermanns og M.P. Friis’s Biografi i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C. F. Bricka, 13. bind, side 69, Gyldendal, 1887-1905