Caroline Seufert

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Caroline Petronelle Seufert (født d. 29. november 1795 i Heidelberg, død som 78-årig i 1873) var Frederik VI’s elskerinde i Wien under Wienerkongressen.^[1]

Hendes far Johann Seufert var som embedsmand ansat ved et militærhospital. Moderens navn var formodentlig Karoline Seufert.

Indholdsfortegnelse 1 Under Wienerkongressen med Frederik VI 2 Død og mulig barn 2.1 Sammenhæng med Frederikke Marie Krogh? 3 Henvisning

[redigér] Under Wienerkongressen med Frederik VI

Caroline opholdt sig Wien i 1815, hvor Europas mange fyrster og statsmænd ved Wienerkongressen forsøgte at rydde op efter Napoleonskrigenes hærgen i Europa. Her mødte hun den danske Kong Frederik VI, som opholdt sig i Wien, med det formål, at bilægge striden med den svenske kronprins Karl-Johan. om en ratificering af Kielerfreden (1814).

Som tidligere allieret med Napoleon, var Kongen ikke særlig estimeret blandt standsfællerne i Wien, og måtte stort set overlade nødvendige forhandlinger til sine embedsmænd. Kongen benyttede derfor opholdet i Wien til flittigt at besøge byens seværdigheder, og gå aftenture i byen.

Kataloget fra udstillingen ”Den Dansende Wienerkongres – Spillet om Danmark” giver mange oplysninger, og beskriver forholdet meget diskret, dog at Caroline ved Kongens afrejse fra Wien blev omtalt af Wiens borgere, som ” Die dänischen Wittip”, den danske enke.

Og ved Frederik VI’s afrejse fra Wien d. 30. april 1815 fik Caroline, som afskedsgave af Kongen, en livsvarig månedlig pensionsydelse på 100 hollandske dukater. Et beløb svarende til en højere embedsmands månedlige aflønning.

Af nævnte katalog fremgår, at en efterfølgende korrespondance mellem Kongen og Caroline, bestående af7 breve, sendt fra Caroline til Frederik VI. Brevene er alle i "Du form", og som en familiekorrespondance med oplysninger om Carolines nærmeste familie (ikke anført: så vidt vides kun et enkelt brev retur fra Kongen). Samtidigt nævnes Carolines særlige venskabsforbindelse med Kongens bankier i Wien, Adam von Arnstein.

Videre oplyser kataloget, at i 1864 Caroline boede i et fashionabel kvarter i Wien, til hun i 1873 blev kørt over af en u-indregistreret drosche og døde få dage senere af lungebetændelse.Sagen om ulykken blev efterforsket af politiet. Iflg. kataloget døde Caroline Seufert uden livsarvinger, og testamenterede ved sin død et større beløb til den evangeliske kirke i Wien.

Men da den sidste glücksborgske konge, Frederik 7, døde, udspillede sig imidlertid en speciel arvesag, da skifteretten nægtede at betale yderligere til Caroline. Da det efter en nærmere undersøgelse viste sig, at hun endnu var i live, måtte en nedsat skifteretkommission, efter 13 måneders overvejelse udbetale til Caroline Seufert 42.500 rigsdaler, som en endelig "Afløs-ningssum”, engang for alle. En sum som dengang svarede til to større landbrugsejendomme med besætning, inventar og alt tilliggende.

Den datidige lokale presse i Wien havde imidlertid en anden version.

”At Statschatollet måtte bøde for den højsalige Landsfaders erotiske Letsindighed”.

Offentligheden var dengang yderst forundret over Kongens generøse gavmildhed, som man fandt ganske unødig, og affæren i Wien vakte megen opmærksomhed i Europa. Tysk film fremstillede da også i året 1928 enberømt film: "Kongressen Danser", med dengang kendte skuespillere, Willy Frisch og Lillian Harvey i hovedrollerne. Da Frederik VI som person imidlertid ikke lige faldt i tysk smag, blev hovedrollen derfor ”overført” til den mere estimerede og statelige russiske Zar Alexander I.

Hvordan mødet mellem Caroline og Kongen fandt sted kan man kun gisne på. Men det siges at Kongen ikke kunne stå for damens tårer, da denne var i vanske-ligheder pga. husspetakler, og kunne risikere en krænkende straf af politiet. Frederik VI tog derfor Caroline under sin kongelige beskyttelse.

Den 18-årige skønhed blev nu af Frederik VI indlogeret i en passende bolig, dog først efter at Kongen forgæves havde forsøgt damen indlogeret i palælig-nende omgivelser. Sammen gik parret endda på Redoutebal (Maskeradebal), og begge var snart kendt af alle byens borgere. Endda så berømt at hun hurtigt var udstyret med diverse øgenavne, dårlige såvel som gode. Selv tillod hun sig at kalde sig ”Die Königin von Dänemark”, men sidst dog benævnt som "Die däni-sche Wiittib" (den danske enke).

Blandt det bedre selskab fandt nogle også behag i damen, og en fyrste gav endda sit besyv med ved at udtale: ”Det er den danske Dubarry. Jeg under hende ved Gud lov, at smage på Kongressens muntre Bord. Hun har fået et forgyldt Søm i sit Livshjul”.

Frederik VI overøste Caroline med gaver, og lod tillige en maler forevige damen, og historien om den smukke ”grevinde” nåede hurtigt til Danmark, hvor man forventede, at damen ville komme til landet, og at Kongen nu ville udskifte sin nuværende maitresse, Fru Dannemand.

Men Frederik VI’s donation, en obligation, blev vel at bemærke først behørigt underskrevet den 18. marts 1815, to dage efter Kongens afrejse. Endda på en wiensk politistation, og under overværelse af Frederik VI's personlige bankier.

Navnet på modtageren blev ikke anført ved underskriften af dokumentet, men teksten lød iflg. Wiens hemmelige politi (forkortet): ”Fra den afrejste danske konge, bliver som denne tidligere har aftalt, at hans Maitresse, en Wienerinde, sikres en livslang pension på 1000 til 1200 floriner i østrigsk mønt. Dette fruentimmer, der kaldes ”den danske enke” kan træffes i Lemonadehytten, som folk almindeligvis besøger.

Ifølge forfatteren August de La Garde tilhørte Caroline Seufert det såkaldt ”Lette Kavaleri”, men i sin bog beskriver han også, hvordan Wien under kongressen var invaderet af allehånde folk. Og netop på grund af kongressen havde byen erhvervet en Nimbus, som langt overgik alle andre hovedstæder. En by hvor alle søgte efter underholdning eller rigdom, og en by hvor selv damer, som gemalinder, fyrstinder m.fl., til de mindst respekterede søgte at få mest muligt ud af festlighederne, og hvor såkaldte ”Kurtisane-Hof dannede rammen om steder, hvor både politik og erotik gik flinkt tilsammen.”

[redigér] Død og mulig barn

Caroline Seufert blev begravet d. 3. maj 1873 på Matzliensdorf Kirkegård.

Det formodes at Caroline blev gjort gravid af Frederik VI, og i 1816 fødte en datter.

Et dokument fra Österrechisches Staatsarchiv 21. februar 2002 nævner oversat: "Angående den uægteskabelige fødsel af en datter af den danske konge, der ligeledes hedder Karoline (som sin moder), kan findes oplysninger herom i arkivet hos den Evangelischen Oberkitchenrates" (Med Adresse). Arkivet var lukket i 2002 pga. ombygning. Kataloget fra udsillingen "Danmark og den dansende Wienerkongres" skriver, at Caroline døde uden arvinger, ud fra den antagelse (Østrigsk Statsarkiv), at en tidligere begravet i samme grav som Caroline og med samme navn, måtte være denne "kgl" datter. Imidlertid er det gennem journalist Jan Søtrup (forfatter til bogen "En Romance", om Fru Dannemands søn) d. 19. juli 2007 oplyst, at nævnte før-begravede var anført som "Embedsmands enke", og ikke som "Embedsmandsdatter". Den før-begravede må derfor være vor Carolines mor, eller em tante. Nævnte katalog havde derfor ingen hjemmel til at antage, at Caroline Seufert døde uden livsarvinger, og den nævnte "kgl" datter må derfor findes et andet sted.

[redigér] Sammenhæng med Frederikke Marie Krogh?

Sandsynligheden for at nævnte "kgl" datter er alias Frederikke Marie Krogh relaterer sig ved: Dokumentation af skolegang som 17-årig i Bredgadens Pige Skole 1833 (Navneklud-efternavn Krogh). Bryllup i Holmens Kirke d. 3. maj 1844, forlover ved brylluppet Krigsråd Liepe (Holmens Kirkebog). Frederikke Marie var i Svendborg sidst i 1844 (anmeldt i kirkebog). Kunstsnedkeri på hovedgaden i Svendborg 1845 (Svendborg folketælling). Kammerjunker Gerhard Krog opholdt sig i Wien i året 1815-1816, for her at rydde op efter Frederik VI's ophold ved Wienerkongressen. Har her givet medvirket til et forsøg på mægling mellem Caroline og Kongen. Barnet formodentlig medbragt til Danmark.

Frederikke Marie blev begravet d. 20. maj 1898 uden identitet- kun "hans enke" (Ægtefællen), anført på tidl. gravsten og i kirkegårdens annaler, gravsted C2-033, Svendborg Assistens Kirkegård. Ifølge slægtens ældste var Frederikke Marie Krogh datter af Frederik VI og Fru Dannemand, og opdraget af dronningens tjenestegørende adjudant Gerhardt Krogh som hendes værge. Denne havde bopæl med familie på Amalienborg. At familien fejlagtigt mente at moderen var Fru Dannamand skyldes samme forvirring og hemmelighedsholdelse af nyfødte i 1816 - se forhold vedr. Edouard Vargas Bedemar under "Fru Dannemand" (forfatteren Else Kornerup 1945).

[redigér] Henvisning

• Kilde katalog til udstillingen: ”Danmark og den dansende Wienerkongres”
• Georg Nørregaard: ”Danmark og Wienerkongressen”
• Forlaget Askholm: ”Danmarks kgl. familier i 1000 år”.
• August de La Garde: ”Kongressen danser”..
• Svend Erik Georg Larsen: ”Slægtsforskning og Guldalderens Dæknavne”