Canaanhund
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Canaan Hund | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
||||||||||
| Dansk navn | ||||||||||
|
||||||||||
| Oprindelsesland/område | ||||||||||
| Israel | ||||||||||
| Gruppering | ||||||||||
|
||||||||||
| Brugsegenskaber | ||||||||||
| Hyrde, spor, vagt | ||||||||||
| Forventet livslængde | ||||||||||
| 8-10 år | ||||||||||
| Størrelse | ||||||||||
| (16-25 kg) | ||||||||||
| Racen egner sig til | ||||||||||
| Erfarne hundeopdrættere | ||||||||||
| Kategori:Hunderacer |
Canaan Hund (eller Kelev K'naani) er Israels nationalhund. Kun få generationer skiller Canaan’en fra de vildt levende pariahunde, som danner grundlag for racen. Kennel Menzel i Israel rendyrkede racen, og den opnåede hurtigt international godkendelse. I sit hjemland er den opdrættet gennem flere generationer, men med tæt forbindelse til de stadig vildtlevende pariaer.
[redigér] Temperament
Af natur er Canaan’en meget lærevillig, hengiven mod sin familie og en særdeles god vagthund. Dens naturlige instinkter ligger meget tæt på overfladen, og man fornemmer, at den rettelig hører til i naturen. Den ynder at strejfe, og forsvarer sit territorie med nidkærhed.
Det område den udvælger sig er ikke nødvendigvis begrænset af ejerens område, men omfatter måske også naboens have. Inden for dette område tolererer den ikke andre husdyr, men nedlægger uden nogen form for blødsødenhed alle former for dyr. En kamp opgives ikke, før modstanderen er tilintetgjort. Dens naturlige trang til at forsvare hjemmet giver sig også udslag i en mistroisk holdning over for fremmede. Det er ikke sikkert, at den accepterer gæster, selvom dens herre har sagt god for dem, men vedbliver med at være årvågen og påpasselig, og det tilrådes gæster at tænke over ikke at foretage handlinger, der kan misforståes af hunden, som nok i det hele taget skal lukkes ud, inden gæsterne ankommer[1].
[redigér] Udseende
Canaan Hund er en mellemstor hund af kvadratisk bygning med kort strid pels. Halen har fane og bæres opkrøllet over ryggen. Hovedet virker ædelt med mørke øjne, sort næse og opretstående ører. Tangbid er foretrukket, men saksebid accepteres. Farven varierer fra kanel-farvet, rødbrun, sort-hvid, brun-hvid, hvid eller sort med eller uden maske. Den bevæger sig i kort, men hurtigt trav. Højde: 50-60 cm. Hannen er betydeligt større end tæven.
[redigér] Kilder
- ↑ Linda Sørensen: "Bogen om spidshunde"
