BWO
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
BWO (Bodies Without Organs) er en svensk pop-gruppe.
Gruppen blev dannet i 2003 af musikeren og forfatteren Alexander Bard sammen med tekstforfatter og medproducent Anders Hansson.
Ud over Alexander Bard består BWO af keyboard-spilleren Marina Schiptjenko og sangeren Martin Rolinski.
BWO stillede op i Melodifestivalen (det svenske Melodi Grand Prix) i 2005 og 2006 (i 2005 under det originale navn Bodies Without Organs). I 2006 blev de med sangen Temple Of Love nummer 2 i den svenske finale efter Carola. Sverige var splittet i spørgsmålet om hvilken af de to sange der var den bedste - mange mente BWO's havde bedre internationale chancer, men et flertal valgte alligevel Carola som vinder. Efterfølgende blev Temple Of Love et stort hit, og blev bl.a. nr. 1 på den svenske hitliste.