Bodil Ipsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bodil Ipsen (30. august 1889 – 26. november 1964) var en dansk skuespiller og instruktør. Hun har sammen med Bodil Kjer givet navn til Danmarks ældste filmpris, Bodilprisen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Karriere
Efter studentereksamen i 1908 kom hun ind på Det Kongelige Teaters elevskole og debuterede året efter. I 1910 blev hun engageret til Folketeatret og Dagmarteatret, vendte tilbage til Det Kongelige Teater 1914 og så igen på Dagmarteatret 1919-1922. I årene herefter skiftede hun mellem Det Kongelige Teater og Folketeatret. Mellem 1930-1933 optrådte hun påny på Dagmarteatret, havde et kort ophold på Betty Nansen Teatret og vendte så nok engang tilbage til Det Kongelige Teater, hvor hun blev frem til 1944.
Hun optrådte på landsdelsscenerne, i Oslo og Stockholm og havde engagementer ved Frederiksberg Teater, Det Ny Teater, Folketeatret og Odense Teater i perioden 1949-1958. Hun sluttede sin teaterkarriere på Det Kongelige Teater, hvor hun optrådte for sidste gang den 2. april 1960. Hun fik tildelt udmærkelsen Ingenio et arti i 1922, Fortjenstmedaljen i guld 1948, Dannebrogordenen i 1959 og Dansk Skuespillerforbunds guldnål 1964.
[redigér] Privatliv
Bodil Ipsen var gift fire gange – i 1910 med skuespilleren Jacob Texière, i 1914 med civilingeniør H.H.O. Moltke, i 1919 med teaterdirektøren og skuespilleren Emanuel Gregers og i 1932 med journalist Ejnar Black. Hun er portrætteret i Bodil Ipsen og filmen (2006).
[redigér] Filmografi
Blandt de film hun medvirkede i, kan nævnes:
- Paustians Uhr - 1932
- Det gyldne smil - 1935
- Bolettes brudefærd - 1938
- Sørensen og Rasmussen - 1940
- Gå med mig hjem - 1941
- Forellen - 1942
- Ingen tid til kærtegn - 1957
- Tro, håb og trolddom - 1960
[redigér] Eksterne henvisninger
- Bodil Ipsen på danskefilm.dk
- Bodil Ipsen på Internet Movie Database
- Bodil Ipsen på gravsted.dk