Baden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Baden er et område i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland, og udgør grovt set den vestlige del af det nuværende forbundsland Baden-Württemberg. Markgrevene af Baden var en gammel fyrsteslægt med navn efter borgen Hohenbaden i Baden-Baden. I løbet af middelalderen og de senere århundrede skaffede de sig et territorium mellem Schwarzwald og Rhinen og delte sig i flere linjer, som blev samlet til et markgrevskab i 1771.

Indholdsfortegnelse 1 Napoleon 2 Det tyske kejserrige 3 Det 20. århundrede 4 Andet

[redigér] Napoleon

I forbindelse med opløsningen af det hellige tysk-romerske riket i 1806 ophøjede Napoleon Baden til et storhertugdømme og Baden fik tildelt så mange nye territorier at arealet blev femdoblet. Baden var derefter en suværen stat, og efter revolutionen i 1848 også en af de allermest liberale blandt de tyske stater.

[redigér] Det tyske kejserrige

I 1871 blev Baden et af forbundslandene i det nye Tyske kejserrige og grænsede dengang til rigslandet Elsass-Lothringen, kongeriget Bayern, storhertugdømmet Hessen-Darmstadt, kongeriget Württemberg, kongeriget Preussen (Hohenzollern) og Schweiz. Hovedstad var Karlsruhe.

[redigér] Det 20. århundrede

I 1918 blev Baden en republik. I 1952 blev Baden slået sammen med Württemberg-Baden og Württemberg-Hohenzollern og dannede den nye stat Baden-Württemberg.

[redigér] Andet

• Baden er i dag et kulturelt begreb og særlig Syd-Baden er kendt for sit milde klima og gode vine. Den gamle stammesbetegnelse alemannisk bruges ofte både som betegnelse for den badiske dialekt og om badiske særegenheder generelt.

• Sverige-Norges sidste fælles kronprinsesse, Viktoria, var en badisk prinsesse.
• Badische Staatseisenbahnen byggede jernbanen fra Mannheim til Basel. Fra tanken opstod i 1835 gik der 20 år før linjen var færdig frem til Basel.