Bøje Taagaard Nielsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bøje Taagaard Nielsen (5. november 1937 – 21. maj 2007[1]) var en dansk storentreprenør, der havde stor succes i 1970'erne med at bygge stort, hurtigt og billigt.
Han grundlagde sit firma Danske Fabrikshaller, som anvendte begrebet "totalenterprise", der betød, at han indgik forhåndsaftaler med alle leverandører og håndværkere, og så kunne genbruge deres tilbud til flere byggerier. Aftalerne med underleverandørerne indeholdt store dagbøder for forsinkelser, hvilket efterfølgende gav flere underleverandører økonomiske problemer. Totalentreprise betyder derudover, at indkøb af materialer går udenom grossistledet; enten ved køb direkte eller ved producenten eller ved fremstilling på egne fabrikker (f.eks. elementfabrikken på Avedøre Holme)
I 1980 var han god for 1,1 milliard kroner.
Han blev landskendt for sit temperement, der bl.a. indbragte ham mange sigtelser for ulovlig våbenbesiddelse; overfald på politifolk og journalister og mere end 200 fartbøder.
Hans mere og mere umådeholdne pille- og alkoholmisbrug gjorde at han flere gange tog tvivlsomme økonomiske beslutninger. Bl.a. skulle han stille en kaution på 5 millioner dollars for et projekt med udlejning af videoer igennem tankstationer i Danmark. Ved det afgørende møde i USA var han beruset og fremturede brysk, at han ville stille 5 millioner kroner, ikke mere. Derved faldt projektet til jorden. I dag udgør udlejning af videofilm en omsætning på mere end 17 milliarder kroner, som han gik glip af.
Da finansmanden Jan Bonde Nielsen mødte problemer efter købet af B&W og blev sigtet for mandatsvig, trådte Bøje til og hjalp med bankgarantier og en lukrativ post i Danske Fabrikshaller A/S. Bestyrelsen af firmaet nedlagde veto og fik Bonde fyret efter kun een dag med begrundelsen, at man ikke kan have en bedragerisigtet person i firmaet.
I slutningen af 1982 kom der problemer med rod i regnskabet og han brød med sin kompagnon Axel Juhl-Jørgensen, som han havde firmaet Dansk Totalentreprise sammen med.
I januar 1983 blev han erklæret konkurs, selvom han selv mente at have værdier nok til at kunne betale sine regninger. Konkursbestyrerne gik straks i gang med at sælge Bøjes ting for at få penge til kreditorerne og fik selv salærer på 25 millioner kroner (eller mere) for deres arbejde. Af flere grunde, som Bøje også selv har ansvaret for, blev det meste solgt langt under værdi på diverse auktioner. Et billede af Michael Ancker blev solgt for 60.000 kr, selvom dets værdi 3 måneder senere på en auktion i London viste sig at være 1,6 millioner.
Senere viste det sig, at han ikke havde været insolvent, og den samme dommerassessor, Mette Christensen, som i 1982 havde startet sagen imod Bøje, afsagde dom om, at sagen igen var ophævet. Sø- og Handelsretten har muligvis (men ikke sikkert) misrøgtet hans konkursbo, og han fik mange år efter konkursen en check på resterne af formuen; 89 millioner kroner.
Hans advokat indbragte en erstatningssag mod staten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 21. maj 2007. Denne dag døde Bøje Nielsen efter mange års sygdom.
Advokat Christian Harlang, der bestyrede boet efter Bøje Nielsen, oplyste 22. maj 2007, at entreprenøren i sit testamente havde oprettet en fond, Bøje Nielsens Fond for Retsbeskyttelse af Danske Erhvervsfolk.
[redigér] Litteraturliste / eksterne henvisninger
- ↑ Bøje Taagaard Nielsen på gravsted.dk
- Lindskog, John (2006): Røvrendt: historien om Bøje Nielsen ISBN 87-91812-85-2
 |
Stub Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
 |
Artiklen om personen Bøje Taagaard Nielsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
