ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Axel Strøbye - Wikipedia, den frie encyklopædi

Axel Strøbye

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Axel Strøbye (22. februar 1928 - 13. juli 2005) var en dansk skuespiller.

Navngivet som Axel Strøby Jacobsen var han søn af herreekviperingshandler Ingvard Jacobsen og hustru Alexia F. Petersen. Stavemåden Strøbye antog han, da han slettede efternavnet Jacobsen. Axel Strøbye blev først uddannet som arkitekt ved Kunstakademiets Arkitektskole, men kom kort efter på anbefaling af Olaf Ussing ind på Det Kongelige Teaters elevskole, hvor han gik i perioden 1950 - 1952.

Han var gift første gang med skuespilleren Kirsten Jessen. Med skuespilleren Lone Hertz levede han sammen 1962-1975, og de fik børnene Tomas (1966) og Michaëla (1968). I 1978 blev han gift med skuespilleren Hanne Borchsenius, et ægteskab, der varede til hans død.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Teater

Efter endt uddannelse blev han i begyndelsen af 1950'erne ansat på Aalborg Teater og siden på flere forskellige københavnske teatre.

Fra 1967 - 1992 var han fast engageret ved Det Kgl. Teater. I de ca. 25 år spillede han omkring 60 roller heraf mange klassiske i skuespil af bl.a. Holberg, Shakespeare, Strindberg og Ibsen. Han forlod teatret i vrede efter uoverensstemmelser med teatrets ledelse. Efter brudet spillede og instruerede han i sit og hustruen Hanne Borchsenius' turnéteater.

Axel Strøbye medvirkede desuden gennem årene i et utal af revyer og cabareter. Han prøvede også kræfter med instruktørgerningen, f.eks. ved Tivolirevyen i perioden 1975-1979.

[redigér] Film

Han debuterede i filmen Nålen i 1951 og medvirkede i løbet af 1950'erne i biroller i forskellige danske film.

Axel Strøbyes første store filmrolle kom med filmen Den sidste vinter fra 1960, et drama om besættelsestiden. Filmkarrieren tog mere fart i løbet af dette årti ved hans medvirken i film som Den grønne elevator (1961), der var den egentlige begyndelse på det komiske rollefag, der efterhånden blev hans kendetegn. Andre velkendte film fulgte efter, bl.a. Han, hun, Dirch og Dario samt serien Min søsters børn.

I 1970'erne huskes han nok især for de store gennemgående roller i serierne Olsenbanden og Familien Gyldenkål. Han spillede også med i de to film, der har vundet en Oscar til dansk film, Babettes Gæstebud og Pelle Erobreren.

[redigér] Tv

Mest kendt er han for sin medvirken i Matador-serien i 1970'- og 80'erne som sagfører Skjold-Hansen.

[redigér] Filmografi

Axel Strøbye medvirkede i godt 100 danske film. Blandt de kendteste er hans roller i serierne

  • Min søsters børn - Erik Lund (Onkel)
  • Familien Gyldenkål - Charles 'Sjas' Gyldenkål (Svindler)
  • Olsenbanden - Kriminalassistent Jensen ("Vi-skal-ikke-opklare-noget-som-helst")

[redigér] Priser og hædersbevisninger

  • 1965 Filmfondens legat
  • 1969 Saga Films Æreskunstner
  • 1972 Clara Pontoppidans fødselsdagslegat
  • 1984 Ole Haslunds Kunstnerlegat
  • 1988 Holger Gabrielsens Æreslegat
  • 1994 Olaf Ussings legat

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger

Artiklen om skuespilleren Axel Strøbye kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.


Skuespiller Stub
Denne skuespillerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi
organisation
Andre sprog


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -