Atletik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Atletik er en samling af forskellige fysiske øvelser som i hovedtræk består af løb, kast og spring. Ordet atletik stammer fra det græske ord athlos som betyder konkurrence.
Atletik var den originale sport under de første antikke olympiske lege 776 f.Kr. hvor den eneste øvelse, som blev afholdt, et løb som ikke var længere end Altis (ca. 200 m x 160 m) det område som lagde "ryg" til arrangementet.
Mange atletikøvelser er af antik oprindelse og blev, i konkurrecemæssig form, udført af de "gamle" grækere. Men til forskel fra nutidens praksis udførte de græske atleter deres øvelser fuldkommen nøgne.
De første registrerede resultater ved disse lege var ovennævnte løb.
Atletik har siden været rygraden i de olympiske lege. Kvinder deltog første gang i legene i 1928, Amsterdam.
Atletik i moderne tid bliver oftest arrangeret på en 400 m lang bane, hvor de fleste løbediscipliner finder sted. Disciplinerne kast og spring udføres ofte i inderkredsen af banen.
Atletik blev en del af de olympiske lege i 1896 i Athen og har været en del af programmet siden.
En international organisation, som formidler overordnede mål i international atletik IAAF blev grundlagt i 1912.
[redigér] Discipliner
Distancerne i løb angives i meter med undtagelse af "en mile løbet", som er 1.609,2 m. Alle baner er i dag ændret til 400 m fra "en kvart mile", som er 402,3 m.
Kvinder og mænd konkurrerer ikke mod hinanden. Generelt løber kvinderne som mænd, dog er hækkene i hækkeløb og forhindringerne i forhindringsløb lavere, samt vægten af kasteredskaberne mindre. Desuden er afstanden til første hæk, mellem hækkene og fra sidste hæk til mål mindre i kvindernes 100 meter hæk end tilfældet er i mændenes 110 meter hæk.
- Baneløb: disciplinerne udføres på en 400 m bane
- Sprint: løb op til og inklusive 400 m. Almindelige distancer er 60 m, 80 m, 100 m, 200 m, 300 m og 400 m.
- Mellemdistanceløb: fra 800 m til 3.000 m, specielt 800 m, 1.500 m, mile og 3.000 m.
- Forhindringsløb: et løb (sædvanligvis 3.000 m) i hvilket løberne skal forcere forhindringer og vandgrave.
- Langdistanceløb over 5.000 m. Sædvanligvis 5.000 m og 10.000 m.
- Hækkeløb: 110 m hæk (100 m for kvinder) og 400 m hæk.
- Stafetløb: 4 x 100 m, 4 x 400 m, 4 x 200 m, 4 x 800 m.
- Landevejsløb: finder sted på landeveje og kan begyndes/afsluttes på bane. Sædvanligvis 10 km, halv-maratonløb og maratonløb
- Kapgang: Sædvanligvis 3 km, 5 km, 10 km, 20 km og 50 km.
- Tekniske discipliner
- Kast
- Spring
- Mangekamp
- Andet
[redigér] Oversigtslister
100 m | 200 m | 400 m | 800 m | 1500 m | 5000 m | 10.000 m | Maraton | 100 m hækkeløb (kvinder) | 110 m hækkeløb (mænd) | 400 m hækkeløb | 3000 m forhindringsløb | 4 × 100 m stafet | 4 × 400 m stafet | 20 km kapgang | 50 km kapgang (mænd) | Højdespring | Længdespring | Stangspring | Trespring | Spydkast | Diskoskast | Kuglestød | Hammerkast | Syvkamp (kvinder) | Tikamp (mænd)
Athen 1896 | Paris 1900 | St. Louis 1904 | London 1908 | Stockholm 1912 | Antwerpen 1920 | Paris 1924 | Amsterdam 1928 | Los Angeles 1932 | Berlin 1936 | London 1948 | Helsinki 1952 | Melbourne 1956 | Rom 1960 | Tokio 1964 | Mexico City 1968 | München 1972 | Montréal 1976 | Moskva 1980 | Los Angeles 1984 | Seoul 1988 | Barcelona 1992 | Atlanta 1996 | Sydney 2000 | Athen 2004
[redigér] Ekstern henvisning